Forfatter: Amanda Hocking
Oversat af: Betty Frank Simonsen
Udgivelsesdato: 25. juli 2013
Sidetal: 337
Forlag: Carlsen
Resumé
Alice er nu blevet forvandlet til en vampyr, på trods af, at hun ønskede at vente, da hendes lillebror, Milo, også er blevet forvandlet til vampyr. Peter er stukket af igen, og da Ezra hører rygter om, hvor han muligvis befinder sig, og hvilken situation han befinder sig i, drager Ezra og Alice af sted for at finde ham. Men som ny vampyr, er det ikke så let at styrer sine nye evner og behov. Mae har sit at slås med, og samtidig er Alices veninde, Jane, begyndt at leve livet rigtig farligt.
Anmeldelse
Efter en mindre heldig start på denne nye serie, så bliver det kun bedre og bedre for hver bog, man kommer igennem. Jeg glæder mig rigtig meget til at læse den næste i ’Blodets bånd’-serien, fordi den bare bliver mere og mere interessant, og begynder at have meget mere at byde på.
Igen stiger action og spændingsniveaet sammenlignet med dens forgænger, ’Skæbnespor’. ’Blodstier’ var rigtig hurtigt læst, og jeg nød det virkelig denne gang. Det er så fedt, at der kommer nye uventet twist hele tiden, og på trods af at historien stadig halter nogle få steder, er den virkelig ved at være interessant nu.
’Blodstier’ er dog stadig en ”hyggebog”, fordi den ikke får en til at spekulere særlig længe over de ting der sker, før vi får en forklaring. Sproget er stadig let og enkelt, og hovedpersonen Alice, er ved at skabe sig en større personlighed og karakter, hvilket gør, at man nyder historien meget mere.
Der skulle meget gerne, og forhåbentlig komme en fjerde bog i serien. Den glæder jeg mig virkelig til at læse, også fordi at ’Blodstier’ virkelig ender meget brat, og har noget af en fortsættelse i vente, tror jeg. Desuden vil jeg rigtig gerne finde ud af hvordan det ender mellem Alice, Peter og Jack, som virkelig har et interessant trekantsdrama, hvor jeg allerede har mit favoritpar
Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen