“Blodets Bånd – Vildveje” af Amanda Hocking

cover

 Titel: Blodets Bånd – Vildveje
Forfatter: Amanda Hocking
Oversat af: Betty Frank Simonsen
Udgivelsesdato: 24/01-2013
Sidetal: 288
Forlag: Carlsen

2 stjerner DUO

 

 

 

Idéen til denne historie er desværre langt fra ny. Jeg vil kalde bogen en sød-hygge-bog da den er meget let læst og ikke er særlig anstrengende at komme i gennem.

streg

Resumé

Alice har et ganske almindeligt kedeligt liv. Hun går i skole, er sammen med sin bror, og hænger ud med veninden Jane. Hendes mor arbejder hele tiden, og de ser næsten aldrig hinanden. Hendes karakter er alt for lave, og hun har ingen idé om hvad hun vil i sin fremtid.
En dag, da Alice og Jane går hjem efter en mislykket aften i byen, bliver de overfaldet af en gruppe fyrer. Til Alice store held bliver hun reddet af Jack, som på mystikvis dukker op midt i det i hele. Et venskab udvikler sig i mellem Alice og Jack, men der er nu noget ved Jack som Alice ikke kan forklare, noget der både skræmmer og tiltrækker hende.
Alice bliver rodet mere og mere ind i Jacks verden, og til sidst er hun så indblandet, at hun umuligt vil kunne vende tilbage til sit normale liv igen.
streg

Anmeldelse

Idéen til denne historie er desværre langt fra ny. Da jeg først hørte om det, lød det som en bladning af Twilight og The Vampire Diaries, men jeg elsker vampyr-bøger, og ville derfor gerne læse bogen.
Bogen starter med at vampyren Jack, redder vores hovedperson Alice, fra en gruppe voldtægtsforbryder. Allerede der skriger bogen Twilight, for hvis jeg ikke tager meget fejl, er det præcis det samme Edward gør for Bella. Jeg plejer dog ikke at have så meget i mod hvis bøger minder om hinanden, bare der stadig er noget nyt og spændende.

Der udvikles et særligt bånd mellem Jack og Alice, og de bliver hurtigt venner, men jeg syntes at Alice accepterer de sære ting ved Jack alt for let. For eksempel bliver alle der er i nærheden af Jack helt skøre fordi de bliver så tiltrukket af ham – altså alle på nær Alice. Jeg synes at det var mærkeligt at hun bare accepterede hans forklaring så let. Hun stiller godt nok en masse spørgsmål, og bliver frustreret over at hun ikke får en forklaring, men alligevel er det tit at hun bare accepterer hans lidt platte grunde, og lader som om at det giver mening.

Da Alice møder Jacks familie, finder hun ud af at hun har et helt særligt bånd til Jacks bror Peter. Når hun er i nærheden af ham, bliver hun fuldkommen skør, og længes efter at have ham så tæt på som muligt. Det er dette bånd som er det store problem i bogen, for Alice ved ikke hvad hun skal gøre. På den ene side har hun Jack som er sød og sjov, og på den anden side er der Peter som hun er helt besat efter, men som tilsyneladende hader hende.

 

Alice finder midt inde i bogen ud af, at Jack og hans familie er vampyrer, men hendes reaktion er virkelig tam. Efter 10 sider hvor familien forklar hvad de er, og at hun ikke skal være bange, har hun helt accepteret det, og tilbyder endda Jack at bide hende hvis han vil. Jeg må indrømme at jeg synes det var mærkelig og utrolig urealistisk.                        

En anden ting er at bogen tit springer i handlingen, og det godt kan være lidt forvirrende. Hvis de for eksempel sidder hjemme ved Jack og snakker, så er de på næste linje, måske ved Alices lejlighed og Jack har lige kørt hende hjem.

Det var spændende at læse om Alice forhold til Jack og Peter, og hvordan det udviklede sig, og selvom jeg ikke synes bog var helt fantastisk, så må jeg indrømme at jeg er lidt nysgerrig efter at læse den næste i serien, og se hvordan det ender

Jeg vil kalde bogen en sød-hygge-bog da den er meget let læst og ikke er særlig anstrengende at komme i gennem. Jeg vil nok anbefalede den til 13-15 årige, især hvis man er glad for Twilight og andre vampyrbøger. 

 

streg

Mathilde DUO

 Skrevet af Mathilde Alfang


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code