”Blodslaven” af J. R. Ward

blodslaven

Originaltitel: Lover Awakened
Serie: The Black Dagger Brotherhood
Forfatter: J. R. Ward
Forlag: Tellerup
Genre: Fantasy, serie, drama
Sider: 615
Udgivelsesdato: 21. november 2012
Oversat af: Louise Christiansen

DUO 6 stjerner

 

 

Her i bind 3, er jeg bare blevet endnu mere forelsket i denne mørke og dystre verden, som dog også byder på masser af lyspunkter, varme og ikke mindst masser af action og spænding. Jeg venter spændt på næste bog i serien!

 Læs hele anmeldelsen

streg

Resumé

Zsadist lever hver dag i mørke, og har opgivet at finde ud i lyset, efter sin fortid som blodslave. Hans vrede og brutalitet er meget nyttigt, når Broderskabet skal ud i kamp.

Bella lever beskyttet som aristokrat, men da hun bliver taget til fange af eliminationerne, vendes der pludselig op og ned på hendes verden, og den eneste der kan redde hende er Zsadist. Men kan han reddes af den fortid, der har indfanget hans sjæl?

streg

Anmeldelse

Jeg bliver mere og mere glad for denne serie, jo flere bøger jeg læser af dem. J. R. Ward får mig helt ud på kanten af stolen at sidde, mens jeg næsten må bide negle, fordi jeg bliver så overvældet af hele historien og ikke mindst handlingen. Jeg bladrer igennem siderne så hurtigt, at de næsten bliver flået af, fordi jeg er så spændt hele tiden, på hvad der nu vil ske. Bøgerne er blevet en del af mit kæreste eje blandt mine bøger, og jeg elsker bare at fordybe mig i dette nervepirrende og interessante univers!

Jeg føler virkelig det er en ære, at læse denne serie, fordi sproget er så fint, og beskrivelserne er så livagtige. Når jeg læser, er det fuldstændigt umuligt for min omverden, at få kontakt til mig, og mine øjne er næsten praktisk talt limet fast til siderne. Jeg er faktisk så låst fast, at jeg nogle gange har oplevet at klokken er blevet 4 om morgenen, før jeg kan lægge bogen fra mig, fordi tiden simpelthen bare flyver afsted, og jeg ikke kan lægge bogen fra mig, før jeg har læst den færdig.

Krigeren Zsadist minder mig slet ikke om noget, jeg har læst før. Han er en vampyr, som har et meget mørkt sind, men det gør ham bare dét mere interessant og tiltrækkende, fordi han ikke er som alle andre. Selvfølgelig er han skræmmende til tider, men det hjælper rigtig meget at forstå hans fortid, og det han har været igennem, og jeg endte med at få store følelser for ham, fordi han er så barsk, men samtidig har hjertet på det rette sted, og ikke ønsker at skade andre. Mary er også en karakter med masser af personlighed, og som man i hvert fald på nogle områder kan identificere sig med. Alt det hun bliver udsat for i løbet af bogen, har bare fået mig til at holde endnu mere af hende, fordi hun er så stærk!

Jeg glæder mig afsindigt meget til at læse ’Den Skjulte Broder’, som er den fjerde bog i denne serie. Jeg er slet ikke i tvivl om, at den bliver ligeså god og unik som de andre. Jeg elsker, at for hver bog i serien, får vi historien af vide fra en ny fortæller, og på den måde, får jeg indblik i alle karakternes liv og personlighed, så jeg får knyttet mere stærke bånd til dem. Derfor er dette også en af mine yndlingsserier, og nu venter jeg bare spændt på at sluge den næste bog!

streg

AM DUO

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code