“Blogbitch” af Sara Kadefors

Titel: Blogbitch
Originaltitel: Lex bok
Forfatter: Sara Kadefors
Oversat af: Anja Hitz
Genre: Ungdomsbog
Udgivelsesdato: 17. april 2015
Sider: 272
Forlag: Høst & Søn

 

 

 

 

Jeg har ikke altid det bedste held, når det kommer til at læse svenske ungdomsbøger, men ‘Blogbitch’ overraskede mig virkelig, og jeg nød bogen hele vejen.

streg Resumé

Lex lever et helt igennem kedelige liv. Hun går i 3.g og burde egentlig virkelig tage sig sammen i skolen, men hun kan ikke rigtig tage sig sammen til hendes mors store skuffelse.

Det er ellers ikke, fordi Lex laver synderligt meget andet end skole – hun besøger sin far i fængslet, er sammen med sin eneste ven Jonatan, men ellers vil hun helst ligge i sin seng og høre deprimerende musik mens hun dagdrømmer.

Da Lex’ mor pludselig begynder at tage en fyr med hjem fra zumba, er Lex ikke ligefrem begejstret. Hun synes slet ikke, det er fair, at hun skal deale med hans mislykkede forsøg på at blive forfatter, eller hans efterladte vatpinde i badeværelset.

I protest mod det hele starter hun en blog, hvori hun udgiver sig for at være Maya. Maya har stil, klasse, en unik personlighed og som tiden går, mange fans – hun er det stik modsatte af Lex. Men alligevel så er hun jo Lex, eller er det den anden vej rundt?

Lex spinder sig selv mere og mere ind i den verden, som hun ellers foragter, hvor tårnhøje læsertal, popularitet og interviews pludselig er hverdagsting – men kan hun håndtere presset, styre bloggen, passe sin skole, og stadig være Lex?

streg Anmeldelse

Jeg har ikke altid haft de bedste oplevelser med svenske ungdomsbøger, så derfor var mine forventninger til ”Blogbitch” ikke videre høje. Bogen overraskede med enormt positivt, og det skyldes nok mest mine enormt lave forventninger.

Lex er let at relatere til på mange områder. Selvom hun på nogle områder kan være lidt ekstrem (som når hun er hundrede procent ligeglad med skolen, selvom hun er i slutningen af 3.g), kan jeg på mange måder identificere mig med hende.

Som ung bliver vi fyldt med advarsler om, hvad internettet kan gøre og hvordan identitet på nettet kan være let at forfalske. Jeg tænker næsten aldrig selv over sådanne ting, og det tror jeg ikke, jeg er ene om.

‘Blogbitch’ sætter fokus på det problem på en meget realistisk approach uden at man som læser føler, at en eller anden middelaldrende forfatter sidder og prøver at mase en moral og lærestreg ned over hovedet på én.

Bogen er helt klart én, som en dansklærer ville kunne hive uendelige analyser ud af, og som gymnasieelev med en arbejdsskade, der forårsager, at jeg analyserer alt, kan jeg heller ikke lade være med lidt analyse af historien. Det er dog kun en god ting, synes jeg – det er altid dejligt med bøger, der virkelig får én til at tænke.

Alt i alt nød jeg virkelig ‘Blogbitch’. Jeg vil klart anbefale bogen, hvis du er efter en tankevækkende og spændende ungdomsbog.

streg Sofie DUO

Skrevet af Sofie Peschardt


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code