Bogforum 2017

Tak til Bogforum for pressebilletter. 

Så blev det vores fjerde gang på Bogforum – en bogfest vi elsker at vende tilbage til år efter år. Vi glæder os allerede til næste år.

s


s

Skrevet af Marie Lorentzen

Som de sidste par år, har jeg glædet mig som en sindssyg, til at komme til Bogforum. Især synes jeg, at glæden og begejstringen var stor, fordi der ikke har været så mange andre bogarrangementer i år, som jeg har været til. Derfor var Bogforum også det store højdepunkt. Jeg glædede mig til at se tilbuddene, og se hvem der ville komme af forfattere.

Her må jeg sige, at Bogforum ikke skuffede. Jeg synes, at mange stande havde nogle gode tilbud på de bøger, jeg lige stod og manglede, så det var fantastisk. Det blev også til 19 bøger, som jeg kunne bære med mig hjem, da lørdagen var slut. Jeg husker tydeligt, hvordan vi farede rundt sidste år, i håb om at nå det hele, inden vi skulle med bussen. Jeg følte dog, at det var helt anderledes id denne omgang, da jeg havde meget ro på efter frokost omkring kl 13, hvor vi tog standene igen og fik snakket rigtig godt med forlagene, andre bloggere og et par forfattere.

Jeg havde selvfølgelig også et par bøger med til signering, og det er som altid helt fantastisk. Jeg var lidt ked af, at jeg ikke fik lov til at møde forfatteren, Mhairi Mcfarlane, som måtte aflyse på grund af sygdom. Forlaget HarperCollins Nordic var dog så søde, at give mig et eksemplar, som var signeret og dette var virkelig dejligt under omstændighederne. Jeg læste hendes bog ’Det er ikke mig, det er dig’ på vej hjem i bussen, som jeg elskede. Jeg blev som altid fanget af stemningen på Bogforum, og købte også et par bøger til signering, nu når chancen var der.

Eftersom at vi havde god tid, lyttede vi også til et par samtaler med forfatterene, heriblandt Adam Silvera, som jeg endnu ikke har læst en bog fra, men efter indslaget, fik jeg dog en stor lyst til at dykke ind i hans universer, hvor han fik præsenteret sine tanker bag dem rigtig godt. Som altid var Bogforum en fornøjelse at være med til, og jeg er allerede så småt begyndt at glæde mig til næste år, og kan kun sige til alle boginteresseret, at de skal prøve og opleve bøgernes fantastiske mekka.


Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen

Så blev det fjerde gang, jeg var med på Bogforum, og sikke en bogfest det var. Programmet imponerede mig dog ikke så meget i år, men jeg tænkte samtidig, at det ville efterlade tid til de ting, vi normalt ikke kunne nå på en dag til Bogforum. Og ganske rigtig. Vi fik tid til både at hilse på de forskellige forlag og også få snakket med nogle af de andre bogbloggere. Samtidig havde jeg besluttet hjemmefra, at jeg ville få Linse Kessler til at signere min bog ’Mopper og mig’, og det blev der netop tid til, så det var rigtig dejligt.

Som altid stresser vi altid lidt i starten, når vi kommer ind til Bogforum. Der er bare så meget, vi gerne vil se og høre og så skulle vi selvfølgelig også købe en god portion bøger. Heldigvis er det sådan, at man kan få lagt sine bøger til side i garderoben, og gudskelov for det! Ellers tror jeg ikke, vi ville have magtet det, med alle de bøger, vi fik købt.

Det er blevet lidt af en tradition, at vi altid får en burger med pommes til på gourmetrestauranten, og det er bare en fornøjelse hver gang. På trods af alle de mange mennesker, lykkedes det os at finde en siddeplads, så vi kunne få hvilet benene lidt efter signeringsjagten på nogle af forfatterne. Vi vidste samtidig at programmet for os, ville være lidt strammere om eftermiddagen, så det er godt nok lige at have et hvil midt på dagen. Desværre var en af de forfattere, jeg havde glædet mig til at møde, blevet syg, men forlaget havde alligevel sørget for, at man så kunne få en bog, som Mhairi McFarlane havde signeret. Det var jeg rigtig glad for.

Vi sluttede dagen af med reception ved Alvilda, hvor Nicole Boyle Rødtnes kunne fejre at have udgivet 50 bøger indtil videre. Det er virkelig stort og imponerede, og hun var også utroligt rørt over både fremmødet og talen, som forlaget holdte, så jeg kunne da heller ikke undgå lige at knibe en tåre på hendes vegne. En rigtig fin afslutning på en god, hyggelig og dejlig dag, som igen i år forsvandt alt for hurtigt. Taktikken til næste år må blive, at tage en overnatning i København, så vi har lidt bedre tid til at nå det hele.


s

s

amAM DUOSkrevet af Marie Lorentzen og Anne Mette Bach Jeppesen

 


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code