“Bogtyven” på DVD

Bogtyven

Originaltitel: The Book Thief
Genre: Krigsdrama 
Spilletid: 2 timer og 5 minutter 
Udkom: 2. august 2014 
Skuespillere: Geoffrey Rush, Emily Watson og Sophie Nélisse
Selskab: Paramount

DUO stjerner 4

 

 

Forbered dig på at blive rørt og bevæget, forbered dig på at smile, og forbered dig på at se 2. Verdenskrigs prøvelser gennem en ung bogtyvs øjne.

Resumé

I en tid præget af optrapningen til en Verdenskrig, forfølgelsen af hele folkefærd og krise i Tyskland, bliver pigen Liesel adopteret af et tysk par. Her finder hun sig et hjem på trods af alle forventninger. Hun får en loyal ven i nabodrengen, der brændende ønsker at blive lige så hurtig som Jesse Owens. Hun finder en kærlig far, da hendes adoptivfar lærer hende at læse og skrive. Hun opdager et univers i bøgerne, som hun fordyber sig i for at søge mod en bedre verden.

Men krigen er under optrapning, og en fortabt jødisk ung mand finder vej til familiens dørtrin og deres hjerter – de ender selvsagt i endnu større problemer end dem, krigen har ført med sig. 

Anmeldelse

”You will meet me soon enough,” kurrer selve Døden, som fungerer som fortæller i ”Bogtyven”. Gennem forløbet før, under og efter 2. Verdenskrigen fører Døden os med en melankolsk, filosoferende stemme. Døden har forsøgt at distancere sig fra menneskene, da deres liv og død hjemsøger ham. Men en helt speciel piges historie bliver han draget af, da han møder hende første gang, idet hendes lillebror dør. Pigen, jeg omtaler, er Liesel Meminger, der viser sig at blive en inspiration og et levende lys for hendes omverden i en særdeles mørk tid.

Som film har ”Bogtyven” en anderledes tilgang til at behandle Verdenskrigen end andre krigsdramaer, jeg har set. Hovedsporet er på Liesel og hendes bøger og hendes eventyrlige, uskyldige verden, som står i stærk kontrast til krigens lidelser. Et eksempel på dette er parallelklipningen mellem en af Hitlers ungdomsorganisationens korsang mod brutale Krystalnatten i 1938, hvor jødiskejede butikker blev smadret og jøder bortført og tortureret.

”Bogtyven” fangede mig fra start af med sin specielle, eventyrlystne, men også triste stemning. Noget af en blanding må man sige, men filmen formår at indkapsle disse følelser på spektakulær vis. ”Bogtyven” er ikke en grædefilm eller en film, hvor man lærer meget om 2. Verdenskrig. Til gengæld oplever man livet tæt på, og hvordan en pige og resten af indbyggerne i hendes by må finde håb i de små ting i en svær tid. Nærmest magisk momenter er der mange af – for eksempel en sneboldkamp mellem en jøde, en pige og en far i en kælder i mørket, hvor man mærker håbet, venskabet og kærligheden på trods af al den forhadthed, Tyskland oplevede under krigen.

Da vi drager mod slutningen, begynder handlingen desværre at føles forhastet. Filmens herlige øjeblikke får ikke lov til at skinne færdigt, som de fortjener, og ”Bogtyven” når alt for hurtigt sin slutning. Gnisten forsvinder i løbet af de sidste 20 – 30 minutter, og skuffelsen over slutningen bliver ikke mindre, da man som seer i slutscenen får tværet en typisk Apple product placement ud i ansigtet oveni det.

Dog skal den skuffende slutning ikke tage al opmærksomheden fra en ellers meget vellykket og rørende film. Den lever ikke op til bogen af samme navn, som den er en filmatisering af, men hvis man har læst den, ved man også, at dens stil ville være svær at ramme filmisk.

Der skal ikke være tvivl om, at jeg er vild med historien om Døden, 2. Verdenskrigen og bogtyven Liesel Meminger!

josefine

Skrevet af Josefine Mariendal Huus


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code