“Bolsjoj” af Johanne Algren og Merlin P. Mann

Bolsjoj

Titel: Bolsjoj
Forfatter: Johanne Algren og Merlin P. Mann
Genre: Ungdomsthriller

Forlag: Carlsen
Sider: 192
Udgivelsesdato: 29. februar 2016

DUO 3

 

 

 

 

 

Balletdansere og en skummel forsvinding i midten af Moskva – Jeg var vild med plottet i ’Bolsjoj, inden jeg overhovedet kom i gang. Desværre levede bogen ikke helt op til det, der blev lovet på bagsiden.

s

Resumé

Sara og Simon er tvillinger, balletdansere og dansepartnere – og de har boet på en balletskole i København siden de var 12. Nu er de 18, og på vej til en international balletkonkurrence i Moskva på den store Bolsjoj-scene. Men det er svært at være ung og professionel danser, og intet er, som det giver sig ud for. Dagen inden den store finale er Simon forsvundet fa sit værelse. Nu må Sara bevæge sig væk fra Moskvas flotte boulevarder, og ind i den skumle undergrundsverden, for at finde sin bror, eller vigtigere, sin dansepartner.

s

Anmeldelse

Jeg havde aldrig læst en bog om balletdansere, før jeg læste ’Bolsjoj’, så jeg var ret nysgerrig på, hvordan den verden så ud. Jeg forestillede mig selvfølgelig de lede ballerinaer, der knækkede hinandens tåsko, men ellers vidste jeg ikke rigtigt, hvad jeg skulle forvente af sådan en bog. Men jeg må indrømme, jeg tænkte fra start, at det var et genialt tema til en ungdomsthriller! Jeg synes dog, at bogen startede ret kedeligt ud. Der var ikke noget, der fangede mig, og jeg havde egentlig mest lyst til at give op.

At have medfølelse for hovedpersonen, synes jeg er noget af det allervigtigste i en bog. Der er noget helt specielt over at have hjertet siddende i halsen, fordi hovedpersonen igen har rodet sig ud på en klippeskrænt, og grine højt (så andre stirrer), fordi hovedpersonen er så klodset… Ligesom en selv. Men det er virkelig begrænset hvor meget jeg kan føle med den ledeste ballerina af dem alle, der træder de andre over tæerne, og sådan set er ret så ligeglad med alle andre, hendes familie inkluderet, når det gælder om at komme til tops. Der var ikke ret meget af mig selv, jeg kunne se i Sara, men lige i denne historie synes jeg faktisk, at det delvist er i orden. Jeg tror ikke rigtig, jeg ville have troet på historien, hvis hovedpersonen havde været en almindelig teenager, der bare også dansede ballet. Helt ærligt, tror jeg det ville have været vildt kedeligt. Man kan sige Sara præsenterer historien godt, selvom jeg synes hun lider af mangel på menneskelighed. Men selvom det passede til historien må jeg alligevel sige, at Sara var, for mig, ret uinspirerende. Når jeg læste hendes tanker følte jeg mig lidt fanget. Jeg synes, at hendes verden var meget smal, og hun havde kun sine mål for øje, hvilket kan være godt i nogle tilfælde, men bestemt ikke her.

Jeg var ret vild med plottet af historien, og alt det der blev lovet på bagsiden. En lyssky forsvinden i en af de mest mystiske byer i verden, krydret med ballet og måske kærlighed? Men faktisk fyldte det forsvindingsnummer ikke særligt meget, og mest af alt så virkede det som om Sara bare løb lidt forvirret rundt, halvvejs vred på sin bror, halvvejs bekymret over den store finale i konkurrencen. Og det tog lang tid før der egentlig skete noget, der var værd at lægge mærke til. Noget andet, jeg godt kunne have tænkt mig, der var med, var små spor, der ledte op til forsvindingen. Når det nu er en krimi, eller en thriller som der står på coveret, så synes jeg, at det kunne have været fedt med noget, som man bagefter kunne sidde med og tænke: ”Nååår, det burde jeg have gættet allerede der! ”. Selvom jeg ikke læser krimier så ofte, så synes jeg altid, at de bedste er dem, hvor der er en masse skjulte spor i, som man selv kan kode sammen.

En anden stor del af bogen var naturligvis balletten, som jeg til gengæld var ret vild med. Jeg er ret sikker på, at de to forfattere virkelig har sat sig ind i ballet. Jeg ved godt nok ikke ret meget om det, så det kan være, at jeg bare er nem at narre, når de kommer med en masse udtryk som ethi-et eller andet, men jeg synes det lød meget professionelt! Jeg vil tro, at hvis en ægte balletdanser læste den, ville hun nikke genkendende.

Miljøet på teatret var også beskrevet rigtig godt. Faktisk vil jeg egentlig bare sige, at alting var beskrevet rigtig godt, fra teatret, til personerne, til gader og stræder i Moskva. Det var jeg rigtig glad for, for jeg fik en fornemmelse af byen, selvom jeg aldrig har været der.

Bogen er udgivet som en ungdomsbog, og det er her, det egentlige problem kommer, for jeg vil ikke sige, at ’Bolsjoj’ lever op til det, hverken i sprog eller handling. Sproget er meget let, skriften meget stor. Jeg ville mere sige, at det er en tween-bog, altså de bøger man læser, når man ikke helt er klar til at læse ”rigtige” ungdomsbøger, men også er færdig med børnebøgerne.

Jeg vil være ærlig og sige, at bogen ikke helt var min kop te. Jeg synes der manglede noget, også selvom der var gode beskrivelser i. Den fik mig ikke fanget, og jeg blev ikke rigtigt inspireret af den. Den fik mig faktisk til at føle mig en lille smule forundre. Jeg forstod ikke rigtigt personerne og deres handlinger, og især ikke deres prioriteter.

Jeg vil anbefale bogen til dig, der bedst kan lide bøger der foregår nu og her, i den rigtige verden, og heller ikke har noget imod krimier. Eller hvis du er en balletdanser. Du skal helt klart læse den, hvis du er balletdanser!

s

Skrevet af Frida Toudal


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code