“Bone Gap” af Laura Rudy

Bone gap

Originaltitel: Bone Gap
Forfatter: Laura Ruby
Oversat af: Britt B. Tippins
Genre: Ungdomsbog
Forlag: Turbine
Sider: 357
Udgivelsesdato: 2. feburar 2016

DUO stjerner III

 

 

 

 

Tak til Turbine for anmeldereksemplaret.

‘Bone Gap’ er en bemærkelsesværdigt unik bog om at passe ind, venskab, kærlighed og den mærkeligste landsby, du kan forestille dig.

s

Resumé

Finn og hans bror Sean er bor alene på en gård ved byen Bone Gap – hvor mærkværdige hændelser finder sted, og alle lader som om, at alt er, som det bør være. Rozas forsvinden vil vel også blive glemt på et tidspunkt… Men ikke af de to brødre. Roza var smuk, og efterlod et indtryk hos alle byens beboere, men især hos Finn og Sean, som hun boede hos. Den aften hun forsvandt, så Finn hvad der skete, men det er som om, han ikke kan genkalde ansigtet på manden, der tog Roza fra ham, og det er det eneste, de andre er interesserede i at høre om. Derfor er landsbyens opfattelse, at det er Finns skyld, at Roza forsvandt. Derfor begynder han at stykke hendes historie sammen, for at få hende tilbage.

s

Anmeldelse

Jeg havde virkelig glædet mig til at læse ‘Bone Gap’. Jeg har nærmest kun hørt gode ting om den, så det var ikke uden grund, at jeg havde rimeligt høje forventninger til den, da jeg begyndte på den. Det tog mig dog lidt mere end et par sider at blive fanget, fordi det virkelig er en anderledes bog. Man lige skal vænne sig til karaktererne, og måden historien udfolder sig på.

Finn er vores hovedperson, og omkring halvdelen af kapitlerne følger ham. Han er den smukke af de to brødre, men ikke den mest elskede. Faktisk har han et ry i Bone Gap (som landsbyen hedder) for ikke helt at være normal. Han er også ret drømmende, og zoner hele tiden ud, og måske er han heller ikke den venligste eller allermest åbne person. Men jeg synes faktisk, at han er en rigtig god hovedperson. Han er meget menneskelig og meget unik. Laura Ruby forstår virkelig at blæse liv i sine karakterer – Både Finn, men også alle de andre. Ingen af karaktererne er uden fejl, og de giver alle sammen et præg til bogen.

Som sagt følger halvdelen af kapitlerne Finn. Men jeg blev overrasket over at vende en side, og finde et nyt kapitel fortalt fra Rozas synsvinkel. Bogen følger nemlig flere af karaktererne vi møder, og det giver en langt mere omfattende forståelse af historien. Jeg synes virkelig, at det fungerer godt, selvom jeg nogle gange kunne finde Rozas kapitler lidt kedelige.

‘Bone Gap’ er en af de mærkeligste bøger, jeg længe har læst. På den ene side handler den om ret normale ting. At blive voksen, kærlighed, venskab og at passe ind er der rimeligt mange bøger, der handler om. Men så vender den på en tallerken, og giver historien et mystisk præg af en kidnapning, og en mand uden ansigt. Det kan være lidt svært at finde hoved og hale i alt det, som bogen fortæller om på bare 350 sider. Det syntes jeg i hvert fald, at det var. Jeg blev en lille smule forvirret hen mod slutningen, hvor alt begynder at ske meget hurtigt, og jeg synes ikke rigtigt, at jeg fik en forklaring på alting. Og alligevel så er jeg egentlig ret tilfreds med måden bogen er bygget op. Så forvirrende er den ikke, og den er virkelig underholdende. Der sker noget hele tiden, og der er en handling, som bygger op til en stor finale, hvilket er noget, som man desværre ofte træder let hen over. Desuden er det et meget godt og meget originalt plot.

Unik er det, der beskriver handlingen bedst, og det er også det ord, der bedst beskriver måden, ‘Bone Gap’ er skrevet på. Der er rigtig mange elementer og temaer, som forfatteren har bragt ind i historien, som jeg aldrig har set før, og så er de endda smidt i én enkelt bog. En bifarmerpige, der kører på Vespa, høns, der lægger blå æg, en smuk, polsk plantestuderende og majs, der hvisker, og måske hiver rødderne op om natten for at liste omkring. Desuden er det en virkelig sjov bog. Ikke, at den er hylende morsom hele tiden, men jeg synes virkelig der er passager, der virkelig er sjove. Vent, til du læser om Charlie Valentine!

Bogen udforsker nogle temaer, som jeg synes er ret interessante og helt sikkert uhørte i ungdomslitteratur, men samtidig blander forfatteren dem med de kendte temaer, og jeg synes det er meget vellykket. Der er en lille smule kærlighed med i historien, men det overtager ikke, og det synes jeg er virkelig godt, fordi bogen er meget mere end det. Familie spiller også en stor rolle, hvilket jeg også synes er et godt element til fortællingen.

Jeg nød virkelig at læse ‘Bone Gap’. Det er en særdeles mærkværdig historie, men på den mest vellykkede måde. Det er svært at forestille sig en gylden middelvej, hvor særheden i bogen ikke bliver for overdrevet og bizar, samtidigt med, at det ikke bare spiller en birolle – men ‘Bone Gap’ rammer den spot on. Den er original, fuld af spændende karakterer, har en spændende handling. Og den er mærkelig, men på den bedst mulige måde!

s

Skrevet af Frida Toudal


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code