“Bossman” af Vi Keeland

Bossman

Original titel: Bossman
Forfatter: Vi Keeland Genre: Erotisk kærlighedsroman Oversat af: Anna Bridgwater
Sider: 369
Forlag: Lovebooks
Udgivelsesdato: 30. juni 2017

5,5 DUO


 

 

 

Tak til Lovebooks for anmeldereksemplaret

Jeg har i noget tid gået og glædet mig til at tage hul på ’Bossman’, og da jeg først fik sat mig ned med bogen, var den meget svært at slippe igen.

streg

Resumé

Efter en firmafest med lidt for meget alkohol og en uheldig episode, beslutter Reese sig for, at det er på tide at skifte job. Da hun møder Chase Parker, er de hver især på date med en anden, men ender med at sidde ved samme bord. Efter et par tilfældige møder, beslutter Chase sig for at hjælpe Reese med hendes jobsituation, men det går langtfra som han har planlagt, og han bliver nødt til at tænke kreativt, for at få hvad han vil have – Reese i sin seng. Men Reese er ikke så let at overtale.

streg

Anmeldelse

Her på det sidste, har jeg læst en del serier, og selvom jeg virkelig også er fan af dem, så kan jeg også godt lide at læse disse enkeltstående bøger, hvor man kan få hele historien på én gang. På den måde skal man ikke gå og vente på, at finde ud af, hvad der nu vil ske, men kan nyde at man har hele historien i en bog. ’Bossman’ levede op til alle mine forventninger og lidt til. Jeg syntes ellers at lidt af min læseglæde og lyst var forsvundet, men den holdte bare pause, fandt jeg ud af, da jeg tog hul på denne bog.

Både Reese og Chase bærer rundt på noget smerte fra fortiden, som stadigvæk fylder en del i deres liv mange år senere. Jeg kan virkelig nemt relatere til det, og syntes derfor det var let, at sætte mig i deres sted og forstå deres tanker. Jeg kan også rigtig godt lide, at forfatteren, Vi Keeland, kun forærer os små bider af gangen fra deres fortid, så man stille og roligt stykker den sammen. En ting, som jeg dog virkelig misundte, var det overskud og den friskhed især Reese har specielt om morgenen – det er i hvert fald en egenskab, jeg gerne ville have.

Kapitlerne skifter mellem fortid og nutid. I fortiden er synsvinklen fra Chase, hvor man får fortalt hans historie. Størstedelen af kapitlerne fra nutiden er fra Reese’s synsvinkel, så på den måde får man en god indsigt i begges tanker. Der er en rigtig fin balance mellem disse kapitler, så det giver mening, når vi får et tilbageblik på Chase’s fortid, da det hænger sammen med de opdagelser der kommer i nutiden, og den måde Chase åbner sig op for overfor Reese.

’Bossman’ kom lige i rette tid for mit vedkommende, hvor jeg trængte til en bog, der ikke var en del af en serie, og som alligevel optog mig så meget, at jeg måtte lægge alt andet på hylden eller udskyde det. Af den grund og bare fordi det virkelig er en skøn og let læselig bog, vil jeg varmt anbefale den til andre – I vil helt sikkert ikke fortryde det!

streg

AM DUO

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code