“Brevet” af Kathryn Hughes

Brevet

Original titel: The Letter
Forfatter: Kathryn Hughes
Genre: Skønlitteratur
Sider: 416
Oversat af: Profic
Forlag: Profic
Udgivelsesdato: 3. december 2018

DUO stjerner III

 

 

 

 


Tak til Profic for anmeldereksemplaret

’Brevet’ var en interessant læseoplevelse, dog kunne jeg ikke undgå at mangle noget.

streg

Resumé

Tina Craig ønsker til tider at glemme sit ulykkelige ægteskab hvorfor hun bruger så meget tid hun kan på som frivillig i en velgørenhedsbutik. En dag finder hun et gammelt brev i en frakkelomme som hun åbner og læser. Fra den dag er alt anderledes. Hun ønsker nemlig at finde personen som skrevet det og personen som det er adresseret til. Billy Stirling ønsker at redde situation som han har bragt sig selv i, hvorfor han skriver et brev til sin elskede og håber at det kan ændre alt. Men han kunne nok ikke forstille sig hvordan.

streg

Anmeldelse

Der var helt sikkert mange ting, som jeg fandt interessant i ’Brevet’. Jeg kunne meget godt lide, at vi havde at gøre med 2 forskellige kvinder, hvis skæbne, fortid og fremtid havde en betydning for hinanden. Derudover havde bogen også en lille smule præg af verdenskrigen, og selvfølgelig en følelse af fortiden og gamle tider, som jeg rigtig godt kan lide at læse om i bøger. Så universet fungerede rigtig godt, og når man skiftede mellem karaktererne og deres forskellige tider, fungerede det også rigtig godt.

Jeg kunne rigtig godt lide begge karakterer, som vi møder. De mindede en lille smule om hinanden og bar begge præg af at være nogle følsomme kvinder, som hver især bliver styret af andre, og det kommer til at have en stor betydning for dem begge. Der var dog tidspunkt, hvor jeg ønskede at ruske begge kvinder og råbe dem i hovedet og fortælle dem, at de lige skulle vågne op, men alligevel tror jeg, at de repræsenterer en del kvinder, som måske har oplevet det samme og kunne derfor genkende sig selv.

Der er også en lille smule kærlighed til stede i bogen. Der, hvor jeg mærkede det mest, var mellem Christina og Billy, men det var desværre en kort periode i forhold til bogens handling. Det var lidt ærgerligt, fordi ’Brevet’ synes jeg ellers lagde en del op til at være en stor kærlighedsfortælling, men det var måske min egen forventning til bogen. Jeg kunne godt have tænkt mig, at man oplevede mere kærlighed for Tina. Jeg synes, at vi havde nået slutningen på bogen, og så synes forfatteren lige, at der skulle ske noget for hende, og det gik lidt for stærkt, og som om det blev skyndt på sig.

Jeg ville gerne have haft, at kærlighedsforholdet blev opbygget over en længere periode, så jeg bedre kunne have følt nogle følelser i bogen. Der var en lille spænding til stede i bogen, når man skal finde ud af, hvordan forhistorien er med hensyn til brevet og historien som ligger bag, og det synes jeg var rigtig godt i bogen. Alt i alt synes jeg at ’Brevet’ var en hyggelig, interessant og spændende læseoplevelse, som helt bestemt kan anbefales. Jeg savnede dog en lille smule kærlighed til min romantiske sjæl.

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code