Hvis du ligesom mig, manglede en fornyelse af mine dejlige Morten Korch film, vil jeg helt sikker anbefale den nye Nordisk film pakke. Nordisk Film har nemlig total renoveret og remastered filmene til en super god lyd kvalitet, samt med utrolig god HD billede kvalitet.
Resumé
Barnebarnet Martin er taget til Texas på en kvægfarm, mens dagligdagen forsætter for Godsejer Martin på Næsbygaard. Den gamle godsejer savner dog sit barnebarn rigtig meget, men det bliver der rådet bord for, fordi godsejeren bliver tilbudt at få nogle københavner drenge på besøg i sommeren. Dette viser sig at være en god ting, især da Anker begynder at finde flere og flere skamskudte dyr i hans skove. Dette bestemmer Anker og godsejeren at sætte en stopper for, og drengene ender med at have en afgørende rolle til at hjælpe dem med det.
Anmeldelse
’Brødrene på Uglegaarden’ var for mig, en mere dyster Morten Korch film, fordi de tre brødre, Karl, Viggo og Thomas er virkelig modbydelige. De bragte mange hadefulde følelser frem ved mig, da jeg så filmen, fordi de simpelthen bare er så onde og forfærdelige mennesker, som kun tænker på sig selv og egen vinding. Dette bliver slået fast ved, at de adskillige gange er onde ved mennesker, børn og dyr. Men en ting som gjorde filmen værd at se for mig var, at de tre skuespillere, som spiller brødrene, gjorde det virkelig godt og var med til at gøre filmen realistisk, fordi de spillede så overbevisende i deres roller.
Filmen var heller ikke kun dyster, og kunne også frembringe et smil hos mig, fordi der var flere karakterer i filmen, som var med til at give et lille grin. De to skuespillere, som især medførte latter hos mig, var karakteren Hans, som arbejder på Mosegården og landsbyens postbud, fordi de gennem hele filmen småskændes lidt på deres helt egen måde.
Samlet set synes jeg dog, at jeg mangler noget i denne Morten Korch film. For mig bunder det i brødrenes opførsel og den dystre stemning, som det gav mig, at se på hvordan de opførte sig. Jeg manglede liv, glæde og sang, som man har vænnet sig til i de mange andre Morten Korch film. Men selvom den er dyster, indeholder den stadig mange gode elementer, og kan stadig bruges til en familiehyggeaften.
Skrevet af Marie Lorentzen