“Calendar girl 2: April, maj, juni” af Audrey Carlan

April, maj, juni

Originaltitel: Calendar girl vol. 2
Serie: Calendar girl
Forfatter: Audrey Carlan
Forlag: Lovebooks
Genre: Erotisk roman
Sider: 451
Udgivelsesdato: 30. juni 2016
Oversat af: Lotte Follin

DUO 6 stjerner

 

 

 

Det var så dejligt at vende tilbage til Mia Saunders historie, og finde ud af hvordan det skulle gå hende viderefrem. Jeg er stadig brandvarm på serien!

streg

Resumé

Mia Saunders har nu tilbragt sine første tre måneder hos tre forskellige mænd i tre forskellige byer. Indtil videre er det gået over alt forventning, men helt ufarligt, er det ikke. Nu skal hun videre til Boston, hvor hun skal hjælpe en baseballstjerne med sit image og forbedre sit omdømme, derefter videre til Hawaii, hvor hun skal være bikinimodel og herefter går turen videre til Washington, for at ledsage en forrentningsmand ved en række arrangementer. Men hvordan det skal gå de tre måneder, er endnu uvist og usikkert, men Mia skal nå sit mål, så hun kan redde sin far.

streg

Anmeldelse

Det var virkelig dejligt, at komme tilbage til Mia Saunders historie, og finde ud af hendes viderefærd. Hun er en ret skøn pige, som ikke lader sig kue eller lade sig skræmme af magt. Hun har et mål med at forsøge at redde sin far, fra den spillegæld han har oparbejdet, og jeg kan virkelig godt lide, den måde hun forsøger at holde sin familie overvande, selvom det betyder, at hun må ofre sig selv i 12 måneder.

Jeg synes det er virkelig godt tænkt, med den her historie som er delt ud over årets 12 måneder. På den måde kommer man lidt vidt omkring, i form af at Mia bliver fløjet fra et sted til et andet sted, alt efter hvor hun skal ”arbejde” henne.

Fyrene er der heller ikke en finger, at sætte på. De er toplækre på hver deres måde, og jeg kan kun glæde mig over, at finde ud af, hvem vi skal møde i de to næste bøger. Samtidig virker det lidt som om, at Mia har et ønske og behov for at efterlade hvert sted en smule rigere, for dem hun har været i kontakt med. Om det så er at finde kærligheden for fyren, hun har været escort for, eller redde ud i nogle familievanskeligheder.

Jeg glæder mig helt vildt til at den næste samling af de næste tre måneder udkommer, da det helt sikkert er en bog, jeg meget gerne vil læse og som jeg allerede er spændt på. Det kan i hvert fald kun blive interessant efter den rejse forfatteren, Audrey Carlan, indtil videre har taget os læsere med på. Derfor kan jeg kun varmt anbefale andre, at komme i gang med disse bøger.

streg

AM DUO

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code