“Calendar girl 3: Juli, september, oktober” af Audrey Carlan

Calendar girl 3

Originaltitel: Calendar girl vol. 3
Serie: Calendar girl
Forfatter: Audrey Carlan
Oversat af: Lars Bøgeholt Pedersen
Genre: Erotisk roman
Sider: 434
Forlag: Lovebooks
Udgivelsesdato: 30. september 2016

DUO 6 stjerner

 

 

Åh hvor har jeg ventet spændt på at vende tilbage til Mias historie gennem et kalenderår, hvor alt tilsyneladende kan ske! Nu venter jeg bare spændt på den sidste.

streg

Resumé

Halvdelen af spillegælden er nu betalt, og Mia har derfor kun 6 måneder mere, før hendes far er gældfri og deres fremtid igen er sikker. I juli måned møder hun en stor hiphop stjerne, hvor hun skal agere forfører i hans nye musikvideo, men med de ar som juni måned efterlod hende med, er det ikke så ligetil, at lade andre folk komme tæt på hende igen – og hvad gør man så, når man skal være tætte sammen i en sexet musikvideo?

streg

Anmeldelse

Jeg er helt vild med den drejning som ’Calendar Girl 3’ har taget, og også bare at følge Mias udvikling. Hun er stadigvæk rap i kæften – indimellem lidt mere end hvad jeg synes om – men på den anden side, ville jeg ikke ønske hende anderledes. Det er netop det, der gør hende til noget særligt og specielt, fordi hun ikke er bange af sig, men samtidig sætter sine kære så højt.

Det er altid svært at holde ventetiden ud, når man finder en så god serie, som ’Calendar girl’ er. Jeg er kæmpe fan af den unikke måde, den er bygget op på, som bare giver utrolig god mening for historien. Samtidig betyder det, at vi får lov til at møde en masse interessante og fantastiske personer på Mias rejse, hvilket bare forstærker min følelse af, hvor stor bogen påvirker mig.

Mia skal virkelig kæmpe med nogle ting i det her tredje bind i ’Calendar girl’ serien, som bare gjorde at mit bånd til hende blev endnu tættere. Jeg føler tydeligt hendes dilemmaer og ikke mindst hendes smerte – og sikke nogle situationer hun kommer ud for, og ting hun skal tage stilling til – jeg er i hvert fald glad for, at jeg ikke er hendes sko, selvom jeg dog også har været igennem hårde perioder, hvilket nok er med til at gøre det lettere, at identificere mig med Mia og hendes problemer.

Jeg kan slet ikke vente til sidste bind udkommer! Af hvad jeg kan se, sker det om en måneds tid, så ventetiden er heldigvis kortere i det her tilfælde. Jeg er dog meget i vildrede hvordan den sidste bog vil hænge sammen og blive udformet, efter den slutning som der var på denne bog. Til sidst vil jeg bare anbefale dig at gribe fat i denne fantastiske serie, og hvis du allerede er i gang, kan jeg kun sige ”Glæd dig”!

streg

AM DUO

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code