“Call Me By Your Name” af André Aciman

call me your name

Titel: Call Me By Your Name
Forfatter: André Aciman
Genre: Ungdomsroman
Oversætter: Niels Lyngsø
Sider: 303
Forlag: Rosinante
Udgivelsesdato: 16. august 2018

 

 

 

Tak til Rosinante for anmeldereksemplaret.

’Call Me By Your Name’ er skrevet i en meget særpræget stil, der desværre blev lidt for meget for mig. Men jeg må stadig indrømme, at den er skrevet meget smukt, og uanset om man kan lide bogen eller ej, vil man få et eller andet med fra den.

s

Resumé

I ’Call Me By Your Name’ forelsker den syttenårige Elio sig i sin fars sommergæst, den universitetsstuderende Oliver. Imens Elio forsøger at finde hoved og hale i sin første forelskelse, og i det faktum, at han er tiltrukket af én af sit eget køn, opdager han, at Oliver også tiltrækkes af ham. Over en enkelt sommer ved Norditaliens klippede kyster fortæller ’Call Me By Your Name’ om en intens kærlighed, der vil følge Elio og Oliver resten af livet.

s

Anmeldelse

Efter at have læst ’Call Me By Your Name’ har jeg haft rigtigt svært ved at finde ud af, hvad jeg egentlig synes om bogen. Det tog mig lang tid at blive fanget af historien – bogen er skrevet i utroligt overbeskrivende sprog, der sænker tempoet på handlingen umådeligt – og den følelse, der skinner tydeligst igennem for mig, er stadig, at jeg fandt handlingen ret kedelig. Dog kan jeg ikke lade være med at tænke, at bogen er skrevet utroligt godt. Jeg kan nemlig sagtens se meningen med de valg, forfatteren har taget. Derfor tror jeg, at jeg må sige, at ’Call Me By Your Name’ er en rigtig god bog, og André Aciman er en utroligt dygtig forfatter – men bogen er præget af en meget intens stil, der ikke vil falde i alles smag, hvilket desværre inkluderer mig.

Elio er vores hovedperson, og han er også bogens fortæller. Aciman har skrevet en utroligt realistisk førstepersonsfortæller, der tager læseren igennem 300 sider af en teenagedrengs uredigerede tanker. Jeg har lidt blandede følelser om dette valg. Elio er jo midt i en stormende forelskelse – og ganske realistisk lader Aciman heller ikke megen plads af Elios fortælletid gå til spilde med andre emner end Oliver. Dette betyder, at man læser side efter side med Elios beskrivelser af Oliver, Olivers handlinger, Olivers udseende, og Elios eget begær efter Oliver. Det fangede ikke rigtigt mig – og jeg tror det har noget at gøre med mængden af beskrivelser i bogen. Det var ofte ret grænseoverskridende at læse, og fordi det var en så stor del af bogen, der bestod af disse beskrivelser, mistede de lidt sin effekt.

Jeg længtes efter, at Aciman lod Elio optage sig af andre ting end Oliver, så bogen ville få lidt flere elementer. Men jeg kan godt se, hvorfor forfatteren har taget det valg, han har taget. At lade Elios karakter fortælle historien, og oven i købet at lade hans tanker om Oliver fylde side efter side – det kaster virkelig læseren midt ind i denne her meget intense forelskelse, det giver virkelig et klart billede af Elios situation og følelser. For mig var det ikke det rigtige valg. Jeg synes at tempoet på historien sættes for langt ned, og den bliver for ensformig – jeg mangler simpelthen mere indhold – andet end bare den store forelskelse. Men jeg vil gerne anerkende, at det er et modigt valg at have en hel roman tage afsæt i så få hovedtemaer – at komme ud og den første store forelskelse – og jeg kan også godt lide måden, forelskelsen bliver billedliggjort i form af, at Elios førstepersonsfortæller. Fremfor at fortælle læseren, at Elio er dybt forelsket, eller endda at lade Elios førstepersonsfortæller fortælle læseren, at han er dybt forelsket, så viser Aciman det ved at smide læseren direkte ind i Elios sind og tanker. Selvom det viste sig, at det simpelthen blev for intenst for mig, vil jeg stadig gerne anerkende, at det er et rigtigt modigt valg, og det giver virkelig bogen karakter og stil.

’Call Me By Your Name’ er ret en speciel bog. Den er smukt skrevet, overraskende og virkelig intens. Men jeg kunne ikke særligt godt lide at læse den. Igennem det meste af bogen talte jeg siderne, og så halvt frem til at nå til den sidste, så jeg kunne finde noget nyt og bedre at læse. Der var dele af historien, der virkelig fangede mig, og som jeg ligefrem fandt smukke, men størstedelen var ikke rigtigt min stil. Det var først efter jeg blev færdig, at bogen rumsterede i min bevidsthed, at jeg fik et mere venligtsindet syn på bogen. Så jeg vil slutte denne lidt forvirrende anmeldelse med at anbefale ’Call Me By Your Name’. Jeg tror det er meget individuelt, hvad man får ud af bogen, fordi stilen er så speciel, men jeg tror det er sikkert, at du vil tage et eller andet med fra den. Selvom det ikke ligefrem var en god læseoplevelse for mig, er historien alligevel så speciel, at jeg stadig er glad for, at jeg læste den.

s

Skrevet af Frida Toudal


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code