“Dage med mildhed, modgang og mirakler” af Hella Joof

Dage med mildhed

Originaltitel: Dage med mildhed, modgang og mirakler
Forfatter: Hella Joof
Genre: Almanak

Sider: 479
Forlag: Gyldendal
Udgivelsesdato: 01. oktober 2018

DUO stjerner III

 

 

 

 

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplaret.

’Dage med mildhed, modgang og mirakler’ var en overraskende men positiv oplevelse.

streg

Resumé

Året deles op i dage og i disse dage er der plads til alt. Der er dage til smil, tårer, succes og fiaskoer. Gode dage, dårlige dage og alt der imellem. Hvordan vi vælger at tackle disse dage, er op til hver enkelt, men hvis man har brug for inspiration eller bare vil fundere over, hvordan livet kan være, skal man endelig bare tage fat i denne bog. 

streg

Anmeldelse

Det er svært på få linjer at beskrive, hvad denne bog gjorde for mig, og derfor var det også svært at skrive et resumé om den, for bagsideteksten rammer bare foden på sømmet! Jeg blev en anelse overrasket, da jeg fik bogen i hånden, da det ikke var gået op for mig, at det var en bog, der var inddelt efter dagene i et kalenderår, og det er også første gang, jeg har givet mig i kast med sådan en type bog, så jeg viste ikke helt, hvad jeg skulle forvente.

Det jeg dog fik, var en hjertevarm, hyggelig og lærerig læseoplevelse, hvor jeg er blevet klogere på mange ting, og samtidig bare har nydt at læse Hella Joofs ord og sætninger, som hun har stykket sammen i denne bog. Jeg kom helt automatisk til at sidde og filosofere lidt over mit eget liv, da jeg læste den, og kan sagtens og bruge flere af tingene i mit liv.

Bogen er så fint bygget op efter dagene og med små tegninger undervejs, som bare gjorde den dét mere speciel og hyggelig. Jeg nød den virkelig i fulde drag, ligesom man gør med et glas god vin, og jeg kunne sagtens have fortsat, da jeg nåede til sidste side.

Bagerst i bogen er der et opslagsværk over de dage, som Hella Joof beskriver, og det er noget, jeg tror, jeg vil benytte mig af i fremtiden, hvis der lige er en speciel dag, jeg gerne vil finde frem igen, for lige at blive mindet om, hvad hun selv havde at sige, om lige præcis sådan en type dag. Jeg er bestemt blevet fan af bogen, og allerede inden jeg var færdig med den, kunne jeg slet ikke lade være med at anbefale den til andre, og fortælle om min oplevelse af den. Hella Joof har skrevet en fremragende almanak, intet mindre!

Reklamelink: Bogen kan blandt andet købes hos Plusbog.dk

streg

AM DUO

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code