Forfatter: Carey Heywood
Oversat af: Astrid Lindeloff
Genre: Ungdomsroman
Sider: 267
Forlag: Palatium Books
Udgivelsesdato: 15. februar 2019
Tak til Palatium Books for anmeldereksemplaret.
Resumé
Krigsveteranen Mitch Brooks foretrækker at holde sig for sig selv, og har kun selskab af sin terapihund, der følger ham overalt og er hans eneste ven. En nat bliver hans hund alvorligt syg, og han banker på døren ved den nærmeste dyrlæge, kun for at finde ud af, at den ikke er åben endnu.
McKenzie bliver vækket en nat af, at det banker på døren. Da hun går ned for at se, hvem det er, bliver hun først bange over den store skikkelse, som står i døren. Men da hun ser, at han har brug for hjælp, skubber hun sin frygt væk, og hjælper ham med at finde en dyrlæge, der kan redde hunden.
Anmeldelse
Da jeg startede på ’Dagens lys’, var der en lille indledning til bogen, hvor Carey Heywood fortæller om det forarbejde, hun har gjort, da hun skulle skrive bogen. Den ene af hovedpersonerne har nemlig fået amputeret sit ene ben, og hun har derfor spurgt andre, der har prøvet det samme, hvordan de f.eks. foretrækker at sove. Det var faktisk meget fedt at vide, at hun havde været i kontakt med andre i samme situation som Mitch, da det fik handlingen til at fremstå endnu mere realistisk.
Der var utrolig meget spænding til stede i ’Da jeg faldt’, og meget mere end de andre to bøger sammenlagt. Det var nemlig spænding på en anden måde, hvor der skete rigtig meget og der var fart på handlingen, og selvom de andre to bøger også er gode, så tilførte denne lidt nyt til serien, hvilket jeg syntes var fedt. Historien stod sjældent stille, og vores to hovedpersoner McKenzie og Mitch har virkelig noget at kæmpe imod.
Igen hørte vi også lidt om parrene fra de to andre bøger i serien, selvom det var begrænset. McKenzie har startet en virksomhed op med sin bedsteveninde og hendes mand, og dem hører man en helt delt om. Jeg kunne dog også rigtig godt lide dem, så det var bare skønt at lære dem bedre at kende.
Jeg kan slet ikke forstå, at det er det sidste, vi skal høre fra disse par, og jeg er slet ikke klar til at sige farvel endnu, men det bestemmer jeg jo desværre ikke. Der er ellers potentiale for flere historier, efter at vi har mødt flere karakterer undervejs i denne trilogi, men når det nu skulle være, så er ’Dagens lys’ en fremragende afslutning på den!
Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen