“De bortførte piger” af Mary Lynn Bracht

de bortførte piger

Original titel: White Chrysanthemum
Forfatter: Mary Lynn Bracht
Genre: Skønlitteratur
Sider: 340
Oversætter: Nanna Lund
Forlag: Gads forlag
Udgivelsesdato: 25. april 2018

DUO stjerner III

 

 

 

Tak til Gads forlag for anmeldereksemplaret

Wow, ’De bortførte piger’ er en fængslende, intens og barsk historie, som satte sig dybt i mig, og som hæftede sig længe hos mig, efter at jeg havde vendt den sidste side i bogen.

streg

Resumé

Japan har besat Korea i 1942. Det har stor betydning for søstrene Hana og Emi, som befinder sig på stranden en dag, hvor en gruppe soldater kommer forbi. Hana ofrer sig for at redde sin lillesøster, og de slæber afsted med hende. De tvinger hende til prostitution under umenneskelige forhold. Emi får besked på, at søsteren aldrig vil komme tilbage. Mange år senere bliver hun ved med at drømme om sin søster igen, og beslutter sig for at finde ud af, hvad der skete med hende og slutte fred med fortiden. Hvis hun kan.

streg

Anmeldelse

Da jeg læste bagsiden på bogen, forestillede jeg mig, at det ville blive en hård omgang at komme igennem bogen. Jeg ved, at bøger der fortæller om hændelser, som er sket i et krigshærdet land, kan ramme mig rigtig dybt. Det er bøger, jeg virkelig interesserer mig at læse. Og man skal ikke læse længe på bagsiden, før man kan gætte, at vi skal læse om nogle uhyggelige hændelser, som Hana har været ude for. Så det vidste jeg allerede i forvejen, men hvad jeg ikke havde ventet, var at bogen alligevel ville ramme mig så dybt. Jeg har ikke før læst om emnet, så jeg vidste slet ikke, at det havde fundet sted, så det var meget interessant at blive oplyst om, hvordan tilstanden havde været for Korea den gang. Jeg har mest beskæftiget mig med jødebesættelsen under 2. Verdenskrig.

Men jeg må sige, at bogen sad virkelig dybt i mig. Jeg begyndte at læse den en sen aften, og jeg kunne simpelthen ikke sove, fordi jeg blev ved med at tænke på Hana. Næste dag skulle jeg male vores udhæng derhjemme, men jeg ville bare gerne ind og læse videre, så jeg kunne finde ud af, hvad der var sket med Hana. Så at sige at bogen virkelig fængslede mig, var en underdrivelse. Jeg blev da også nødt til at snige mig til at læse videre i løbet af dagen.

Vi skiftes til at følge de to søstre Hana og Emi. Det gjorde at spændingen var i højsædet, men også at man fik et lille pusterum, når Hanas oplevelser blev lidt for voldsomme. Jeg kunne rigtig godt lide Hana. Hun var meget realistisk angående hendes situation, men hun gav alligevel aldrig helt op med at kæmpe for sit liv og sin frihed. I starten vidste jeg ikke helt, hvad jeg skulle mene om Emi, men jo længere ind i bogen jeg kom, jo bedre kunne jeg lide hende. Hun har også været igennem sine egne forfærdelige oplevelser i sit liv, og jeg synes kun, at vi fik et meget lille indblik i det, og jeg ville meget gerne have været endnu mere i dybden med hendes oplevelser.

Eftersom at bogen virkelig sad i mig længe efter, at jeg var blevet færdig med bogen, så besluttede jeg mig for, at jeg gerne ville læse flere af bøger i samme genre. ’De bortførte piger’ havde en rigtig god slutning synes jeg. Da man første begyndte at læse om Hanas oplevelser, så tænkte jeg, at det aldrig ville kunne ende godt, men jeg synes virkelig, at forfatteren har fundet en slutning, som var Hana værdig. Hvis man, ligesom mig, godt kan lide at læse bøger som handler om krigshændelser, som er baseret af virkelige begivenheder. Men jeg må advare om, at det er en fængslende og barsk fortælling.

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code