“Delte skæbner” af Veronica Roth

Delte Skæbner

Original titel: The Fates Divide
Forfatter: Veronica Roth

Genre: Fantasy, Science fiktion
Oversat af: Randi Bjerre Høfring
Sider: 427
Forlag: Alvilda
Udgivelsesdato: 20. juni 2018

duo 4½

 

 

 

Tak til Alvilda for anmeldereksemplaret.

Forventningerne var skruet tårn højt op efter ’Dødens mærker 1’, måske desværre også for høje.

streg

Resumé

Akos er forelsket i Cyra, men hans skæbne siger, at han skal dø for hendes familie. Og da Cyras far Lazmet genopstår fra de døde og erklærer krig, er han nu sikker på, at hans liv er slut. Cyra og Akos gør alt, hvad der står i deres magt for at bremse ham, også for enhver pris. Det betyder, at Cyra skal dræbe den mand, som hun har kaldt far hele livet. For Akos betyder det, at han må udleve sin skæbne og ofre sit liv. Der er mange hemmeligheder som ser dagens lys, og Cyra og Akos må prøve at navigere sig rundt i dem, uden at miste hinanden, men kan det lade sig gøre med deres skæbner hængende over hovedet?

streg

Anmeldelse

Jeg blev virkelig bidt af den første bog ’Dødens mærker’, og derfor var mine forventninger til fortsættelsen også utrolig høje. Jeg må så desværre også sige, at de var for høje. Jeg synes helt bestemt at universet fortsat holder 100 %, det er meget fedt beskrevet, og jeg kan slet ikke forestille mig det hele på en gang, og alligevel fungerer det bare. Det er vildt fedt fundet på af forfatteren, og de forskellige planeter fascinerede mig utrolig meget, især når man møder en planet, som gør alt for at slå dens beboere ihjel. Ligeledes med de forskellige personers evner var også meget interessant, og det var fedt, at vi i denne bog bare fik mere af det hele.

Vi følger fortsat primær Cyra og Akos, derudover følger vi også Akos bror og søster, og det synes jeg egentligt var rigtig fint, at vi fik nogle afbræk en gang i mellem. Jeg har også svært ved helt at sætte min finger på, hvad der ikke fungerede i ’Delte skæbner’. Men jeg blev bare slet ikke fanget af personerne på samme måde, som jeg var blevet det i den første bog. Ligeledes var handlingerne og Lazmets genopståelse for mig en smule rodet og meget af tingene virkede forhastet. Jeg kunne heller ikke finde kemien mellem Cyra og Akos i bogen, og ligeledes var der nogle konflikter i bogen, som jeg slet ikke fangede ordentlig eller fangede min interesse på nogen måde.

’Delte skæbner’ er dog på mange måder en rigtig god bog, fordi der er rigtig meget spænding i bogen, og der sker faktisk rigtig meget i denne her kamp mod Lazmet og planeterne imellem. Så derfor er der også et politisk sammenspil til stede i denne bog, som jeg synes var meget interessant, selvom at jeg ikke altid helt var med på, hvad der egentlig var ment med det, da jeg synes handlingen blev en smule rodet. Men bogen og universet har helt sikkert potentiale.

Jeg glæder mig til at se, hvad vi kan forvente fra forfatteren Veronica Roth i fremtiden, da jeg elskede hendes ’Divergent’ serie og universet, som hun har fået lavet i denne bog, var utrolig fascinerende.

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code