Tak til Palatium Books for anmeldereksemplaret
Resumé
Will og Sarah har slået sig til ro. De er blevet gift og har fundet drømmehuset. Så nu begynder snakken om børn selvfølgelig. Deres venner og nærmeste har alle fået børn, og Sarah og Will ønsker det også selv meget brændende, men det viser sig desværre at være en udfordring. De kæmper begge med deres usikkerheder og bekymringer, mens de sammen kæmper for at finde ud af, om der er andre måder at være en familie på.
Anmeldelse
Disse bøger er på måder er feel-good bøger. Det bliver der ikke lavet om på her i den sidste bog, ’Dem’. Der er selvfølgelig et par hårde punkter i bøgerne, som jeg tror en del kan relatere sig til. Vi har fået hver deres side af historien, som selvom at det var den samme historie, følte jeg, at jeg fik en helt anden historie. Det var en fornøjelse at følge dem begge. Nu er der er gået tre år, siden vi hørte fra dem sidst. De er blevet gift og fundet drømmehuset, og så kommer der selvfølgelig det store spørgsmål om børn.
Jeg kunne rigtig godt lide, at vi kommer igennem forholds helt store ønsker og drømme. Det er en naturlig fortsættelse, og for dem som var vilde med Sarah og Wills historie, er det et must-read. Deres historie kunne sagtens have sluttet ved den sidste bog, men jeg synes personligt, at det var lækkert med en ekstra bog til dem. Det handler meget om spørgsmålet om børn, og det kan jeg godt lide, fordi det er en stor ting for mange i et forhold og især kampen, hvis man ikke kan få dem. Jeg tror det er noget mange kvinder bekymrer sig om, og jeg tror også det er derfor, at den sidste bog ramte ekstra dybt ved mig.
Det er en kort bog, så den var hurtigt læst. Men igen gjorde det mig ikke noget. Uden at afsløre alt for meget, kunne jeg meget godt lide de ting der sker i bogen. Det er på alle måder en rigtig kærlighedsbog, som måske godt kunne blive lidt for sukkersød, men til gengæld tror jeg at det er noget, man skal have en gang i mellem. Derfor kan jeg også sagtens forestille mig, at jeg tager fat i disse bøger igen til et re-read, fordi det er korte, søde bøger som handler om noget, jeg elsker på alle måder – nemlig kærlighed og forelskelse. Det er også derfor, at jeg på alle måder kan anbefale dem til andre, for det de er.
Skrevet af Marie Lorentzen