“Den bedste tid” af Emily Wibberley & Austin Siegemund-Broka

Originaltitel: Time of our lives
Forfatter: Emily Wibberley & Austin Siegemund-Broka
Oversat af: Mette Wigh Tvermoes
Forlag: Palatium Books
Genre: Young Adult
Sider: 325
Udgivelsesdato: 19. november 2021

 

 

 

Tak til Palatium Books for anmeldereksemplaret.

En Coming of Age fortælling om at give slip på ens problemer og accepterer.

streg

Bagsidetekst

Da Fitz og Juniper møder hinanden på det første college, de besøger i Boston, kommer de med det samme på kant. Juniper kan ikke vente med at tage hul på en hverdag uden familien, mens det går op for Fitz, præcis hvad han må ofre, for at blive boende i nærheden af sin mor. Selv om de har forskellige udgangspunkter, opstår der en dyb forbindelse mellem dem, hvor de hver især får et glimt af, hvilke alternative muligheder der er i forhold til deres første rigtigt voksne valg.

streg

Anmeldelse

Da jeg begyndte på ’Den bedste tid’ havde jeg relativt høje forventninger, fordi jeg elsker Coming of Age romaner, og har før haft virkelig gode oplevelser med fortællinger om to personer der mødes, og pludselig lærer en masser om dem sig. Hvor ’Den bedste tid’ også starter fint nok ud med at introducerer Fitz og Juniper, samt deres respektive problemstillinger, så går det faktisk kun ned af bakke fra de mødes.

 

Det måske største problem ved bogen, er at hele problematikken kører i ring. Juniper vil gerne væk fra sin familie, Fitz vil gerne være tæt med sin. Selvom der opstår situationer hvor personernes følelser får fuldt spil, så kommer vi som læsere aldrig helt ned og bliver ramt. Det hele er overfladisk og man kan næsten forudsige hvilke handlinger der sker. Principielt synes jeg, at bøger som ikke er specielt originale sagtens kan være rigtig gode, hvis forfatteren er i stand til at fange læseren, men desværre sker det bare ikke for mig med Fitz og Juniper. Ydermere kommer der hele aspektet med, at de bliver forelsket på knap en uges tid. Jeg kan sagtens følge et plot, hvor de bliver ved med at snakke, men det virkede for urealistisk at de blev sammen med de problemer de hver især har.

 

Bogen er skrevet af to forfattere, hvilket også godt kan mærkes undervejs. Man får aldrig helt fat i en fortællerstil og bogen virker på sin måde meget anonym af den grund. Der beskrives i forordet hvordan parret selv mødtes på college, og man kan mærke deres kærlighed for dens egen fortælling i historien, hvilket trækker den lidt op, men desværre er plottet for utroværdigt til at man rigtig falder for det.

 

’Den bedste tid’ får 3 ud af 6 stjerner, fordi det er en fin nok bog, men desværre en man nok hurtigt glemmer og som rammer ved siden af flere gange undervejs. Plottet er ikke troværdigt nok, og fortællerstilen træder aldrig helt i kraft, så bogen er ikke decideret dårlig, men ikke en jeg regner med at læse igen.

streg

Skrevet af Ida Marie Mortensen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *