“Den besatte konge” af Leigh Bardugo

Den besatte konge

Original titel: King of Scars
Forfatter: Leigh Bardugo
Oversat af: Elisabeth Kiertzner
Serie: King of Scars
Genre: Ungdomsbog, fantasy

Sider: 448

Forlag: CarlsenPuls
Udgivelsesdato: 26. september 2019

 

 

Reklame – Tak til Bog & Idé for at sponsere bogen. (Direkte link til bogen her. Læs mere om Leigh Bardugo her og serien her)

Jeg havde en sløv start på ’Den besatte konge’, hvilket skyldtes at jeg ikke havde læst ’Kragens kald’ og ’Det korrupte rige’, inden jeg gik i gang med den, så jeg måtte lige holde en pause for at læse dem, da de er vigtige for denne historie.
streg

Resumé

Nikolai kæmper med eftervirkningen efter at have været i kamp mod Mørkningen, hvor han har fået efterladt et mørke i sig. Hans kongedømme er omringet af fjender, og han skal skabe nogle alliancer, som han kan stole på.

Zoya lider stadig efter at være blevet forrådt af Mørkningen og forsøger at holde hadet nede, så det ikke overtager hendes fornuft og dømmekraft.

Nina er i sorg og har svært ved at finde styrken til at tage afsked og få begravet Mathias. Samtidig gør hun en skræmmende opdagelse, som sætter en større redningsaktion i gang.

streg

Anmeldelse

Jeg var begyndt på ’Den besatte konge’ og havde en del problemer med at komme ordentlig ind i historien. Så snakkede jeg med en anden bogblogger, der havde læst den, og hun fortalte mig, at det var vigtigt at læse ’Kragens kald’ og ’Det korrupte rige’, for ellers ville historien ikke give lige så meget mening. Derfor skyndte jeg mig at læse bøgerne, så jeg kunne få den fulde sammenhæng og så gav det hele mening.

Jeg har altid syntes, at Nikolai virkede som en spændende karakter, så det var fedt at få et større indblik i ham, fordi kapitlerne netop skifter vinkel mellem ham, Nina, Isaak og Zoya. Det fungerede super godt med den fordeling, for det betød der var et godt tempo på handlingen, selvom størstedelen af tiden mens vi følger Nikolai og Zoya, så følges de ad i handlingen.

Det var dog som om, at historien havde lidt flere aspekter end ’Six of Crows’ bøgerne, fordi vi følger to ret store handlinger, som løber sideløbende med hinanden. Der sker nemlig også rigtig meget, når vi følger Nina, som faktisk lidt har sit eget tempo og egen historie, selvom der indimellem bliver linket til personerne der er i kongedømmet.

Der er flere store tvist undervejs, som var med til at holde spændingen oppe, og jeg havde virkelig ikke set dem komme, så det er fedt at blive overrasket af de drejninger, historien tog. Især slutningen på ’Den besatte konge’ havde jeg ikke set komme, og den slutter virkelig ondt med en kæmpe afsløring, så jeg er lidt ærgerlig over ikke at kunne læse videre med det samme. Hvis du er vild med ’Grisha’ universet er den her et must, men husk at læse de andre to serier først, da du ellers mister rigtig meget historie og baggrundsviden.

streg

AM DUO

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code