“Den lille prins” af Antoine de Saint-Exupéry

Den lille prins

Original titel: Le Petit Prince
Forfatter: Antoine de Saint-Exupéry
Genre: Skønlitteratur
Sider: 120
Oversat af: Henrik Ægidius
Forlag: Legind
Udgivelsesdato
: 30. august 2019

DUO stjerner 4

 

 


Reklame – Tak til Bog & Idé for at sponsere bogen. (Direkte link til bogen her. Læs mere om Antoine de Saint-Exupéry her)

’Den lille prins’ indeholder meget mere, end man lige forventer.

streg

Resumé

En pilot nødlander i ørkenen, hvor han møder en lille prins fra en fremmed planet. Han beder ham om at tegne et får til ham, men da piloten for længe siden fik at vide, at hans tegninger ikke var noget værd, er det ikke lige så let at begynde at tegne igen. Imens han arbejder på sine tegninger og på at reparere sit fly, fortæller den lille prins om hans egen planet, og hans rejse til jorden og om alle de skabninger, som han har mødt.

streg

Anmeldelse

Jeg havde hørt meget om ’Den lille prins’ og havde gentagne gange fået af vide, at den skulle jeg læse. Så det blev jeg simpelthen nødt til, men jeg vidste faktisk ikke lige, hvad jeg skulle forvente af den, så jeg var både meget spændt og forvirret til at starte med, da jeg først begyndte på de første sider. Derfor tog det mig faktisk også ret længe, inden jeg helt forstod meningen med bogen, og hvad det var historien ville fortælle. Jeg ved ikke, om jeg stadig helt kan forstå det, men alligevel vil jeg sige, at den har meget at fortælle.

Vi følger mest den lille prins, og han er egentligt meget interessant, som det lille barn der skal lære en masse nyt om livet igennem sin rejse og de personer, som han møder, lærer ham hele tiden noget nyt. Det er store livlektioner, som han lærer på sin rejse, både i forhold til kærlighed, savn og hvad der er vigtigt her i livet. Der er mange fine tegninger i bogen, som er med til at beskrive hele handlingen, som egentligt gør bogen meget relevant for en stor målgruppe.

Det er også derfor, at jeg godt kan forstå, at den bliver beskrevet som en klassiker, og derfor at man kan anbefale den til mange som en bog, der skal læses en gang i deres liv. Det er ikke en stor bog, og den er heller ikke svær at læse. Det eneste negative med bogen var starten. Den synes jeg var en smule forvirrende og gjorde, at der lige gik noget tid, inden jeg kom ind i historien og fandt ud af, hvad historien overhovedet ville fortælle.

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code