“Den som tøver” af Astrid Heise-Fjeldgren

Den som tøver

Original titel: Den som tøver
Forfatter: Astrid Heise-Fjeldgren
Serie: Terra Nova 
Genre: Ungdomsbog, science fiction
Sider: 339
Forlag: Gyldendal
Udkom: 22. januar 2015

DUO stjerner 4

 

 

 

En utrolig anderledes bog, som lokker dig ind i et univers, hvor du egentligt ikke aner hvilket ben du skal stå på – derfor skal du blive ved!

streg

Resumé

Magthaverne i landet har ladet firmaet KK få magten over oplandet. Landet bliver styret med hård hånd og faste rammer i forhold til hvad befolkningen bliver fortalt. Eliten bliver sendt i minerne for at få den gode uddannelse og blive til noget. Resten bliver sendt i lejre. Livet i minerne er dejligt – det er i hvert fald hvad magthaverne ønsker at befolkningen tror. Aik og hans far er blevet anbragt i minerne, men hvad med hans søster, mor og hans bedste ven, Joak? Er livet virkelig så godt i minerne? Før Aik har set sig om, er han flygtet fra minerne og blevet opslugt i oprørernes farlige missioner, for at få folk til at vågne op og kæmper for retfærdig og frihed til alle.

streg

Anmeldelse

’Den som tøver’ følger Aik i fremtiden, som prøver at finde sig til rette i sin tilværelse. Han er meget forvirret og ved ikke hvem han skal stole på. I starten af bogen var jeg ærlig talt meget forvirret, fordi man bliver kastet lige ind i historien, uden nogen baggrundshistorie eller andet. Dette forsætter i rigtig lang tid, fordi som historien udvikler sig, får man stadig ikke nogen baggrundshistorie for hvor vi befinder os, eller hvad der er sket før i tiden, andet end små bidder når de taler sammen, eller man hører Aiks tanker.

Igennem bogen skifter forfatteren Astrid Heise-Fjeldgren mellem to tider, hvor man hører Aiks synspunkt – den ene tid som nutiden/fortiden og den anden tid, som jeg kan forstå er fremtiden. Det skal forstås på den måde, at han fortæller om det som er sket i nutiden/fortiden, som om han tænker tilbage på det. Dette synes jeg egentligt fungerer meget godt, jo længere man kommer ind i historien, da man i starten er meget forvirret omkring hvad der foregår.

I forhold til hovedpersonerne i historien følger man hele tiden Aiks tanker og følelser omkring hvad der sker. Aiks tanker gør at jeg bedre forstår hvad bogen egentlig handler om, fordi han tænker meget på de store spørgsmål – hvem kan jeg stole på og hvad skal jeg stole på? Samt hvad der betyder noget, hvad der får en til at tage de beslutninger som man gør, i en presset situation – venskab, samvittighed eller presset om at gøre, hvad man tror, er det rette.

Igennem Aik formår forfatteren at vise venskab og samarbejde igennem historien, fordi at han er en meget jordnær person, og jeg tror at han er let at blive venner med, og derfor også let at identificere sig med. Selvom at man aldrig rigtig er med på forhistorien og mangler nogle vigtige elementer i forhold til forståelsen af det univers de er i, så giver ’Den som tøver’ dig rigtig meget spænding, da jeg egentlig følte at der skete noget hele tiden.

Jeg har mange spørgsmål til bogen og mangler mange svar – men dette tror jeg egentlig også er meningen, og eftersom at ’Den som tøver’ er den første i ’Terra Nova’-serien kan man håbe på, at man vil få stillet sin nysgerrighed i den næste bog i serien.

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code