“Den sorte kætter” af Leigh Bardugo

Grisha 2

Original titel: Siege and storm
Serie: Grisha
Forfatter: Leigh Bardugo
Genre: Fantasy, ungdomsroman
Sider: 429
Oversat af: John Lysmand
Forlag: Alvilda
Udgivelsesdato: 1. august 2016

DUO 6 stjerner

 

 

Tak til Alvilda for anmeldereksemplaret

Hvor var det bare fantastisk at få lov til at komme ind i det smukke univers og møde Alina igen. Jeg kunne slet ikke lægge bogen fra mig og kan slet ikke vente til den sidste i serien udkommer.

streg

Resumé

Alina Starkov er på flugt fra Ravka og Mørkningen, sammen med Mal. De holder sig skjult og forsøger at gøre alt for, at holde deres identitet skjult. Men pludseligt bliver de taget til fange og kommer ud på en farefuld rejse. På jagt efter flere forstærkere til Alina, så hendes kræfter kan vokse for hver dag og komme til at fylde mere og mere. De bliver fanget af en Kaperkaptajn, som ikke viser sig at være den, han udgiver sig for og før de får set sig om, er de tilbage i Ravka og må kæmpe for at få tilliden og styrken til at kunne overvinde og overleve.

streg

Anmeldelse

Det var en sand fornøjelse at blive genforenet med universet og personerne. Jeg har virkelig set frem til at læse bogen og havde selvfølgelig store forventninger til den, efter at have læst ’Pigen og Mørkningen’. Jeg blev på ingen måde skuffet over at læse dens fortsættelse. Den var bare så god. Det kan jeg slet ikke sige nok. Jeg er virkelig begyndt at elske denne serie og ved at jeg kommer til at savne den, når den er slut, men så glæde mig til at genlæse dem. ’Grisha – den sorte kætter’ er en fantastisk fantasy bog. Den rummer et interessant univers og der er en masse kærlighed tilstede her i 2’eren af serien.

Efter at jeg havde læst den første bog, var jeg meget overrasket over den og drejningen, som den tog. Det var med til at gøre, at jeg ikke rigtig havde en idé om kærlighedslivet for Alina. Jeg må indrømme at jeg er stadig i tvivl. Eller så er jeg ikke helt solgt på det endnu, eller bliver jeg overrasket. Derfor glæder jeg meget rigtig meget til at læse videre og se hvad der kommer til at ske både med Alina, men bestemt også for hendes kærlighedsliv. Kærligheden som finder sted i bogen følte jeg også var realistisk, fordi at problemstillingen lignede faktisk et, mange par kan få, fordi vi alle sammen udvikler os, så skal man finde ud af, om man fortsat passer sammen.

Jeg er fortsat vild med alle karakterne som vi møder. Jeg føler mig rigtig tæt knyttet til dem alle sammen og er meget spændt på hvad der kommer til at ske med dem. Det samme gælder også de nye karakter, som vi møder her i ’Grisha – den sorte kætter.’ Alle dem som vi kommer tæt på, har alle sammen hver deres egen charme, som de bringer ind i bogen og alt er bare flot gennemtænkt.

Jeg er meget imponeret over hvor god jeg synes denne serie er og hvor meget jeg bare glæder mig til at læse den igen. Derfor kan jeg også 100 % anbefale den til alle, som godt kan lide fantasy, med spænding og kærlighed. Og lad mig også lige sige, at selvom at bøgernes cover måske fremstår lidt kedelige farver, så synes jeg stadig de er rigtig flotte, fordi der er nogle vildt flotte detaljer, som man kan både se og føle.

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code