“Den usynlige Ivan Isaenko” af Scott Stambach

Den usynlige ivan

Original titel: The invisible Ivan Isaenko
Forfatter: Scott Stambach
Oversat af: Lillian Kingo Kure
Genre: Skønlitteratur
Sider: 304
Forlag: Politikens forlag

Udgivelsesdato: 17. januar 2017

DUO 6 stjerner

 

 

Tak til Politikens forlag for anmeldereksemplaret

’Den usynlige Ivan Isaenko’ er så tænderskærende smuk og uretfærdig på så mange planer, at man samtidig ikke kan slippe den, men ej heller holde ud at fortsætte.

streg

Resumé

Langt ude i Hviderusland er Ivan Isaenko en stakkels krøbling. Han er barn af Chernobyl ulykken og mangler de fleste af hans kropsdele. Han får dagen til at gå med at læse og se på de andre patienter på det hospital han er indlagt på. Men på et tidspunkt ankommer Polina og Ivan er nød til at ligge alt sin stædighed og galskab til side, for Polina skal leve. For Polina er den første person Ivan er blevet forelsket i.

streg

Anmeldelse

Mit hjerte skærer og vrider sig, hver gang jeg tænker på Ivan Isaenko. Jeg tænker på hvor forfærdeligt han må have det, hvor uretfærdigt livet er for ham, (hvor stort et røvhul han er) og hvordan jeg næsten ville ønske, jeg aldrig var begyndt at læse hans historie. Jeg ville næsten, men også kun næsten, ønske det, fordi at visse ting bare er for smertefulde for det skrøbelige hjerte at håndtere. Nogle af disse ting bliver vi klogere af og andre gange har vi bare spildt et par timer af vores liv. For en sjælden gangs skyld er jeg blevet klogere. Ivan Isaenko har i samarbejde med Scott Stambach, formået at få mig til at føle så meget sympati og forfærdelse på vegne af en bogkarakter, at min kæreste har måtte trøste mig hver gang jeg lagde bogen fra mig.

For det er virkelig en bog, man ikke bare kan læse i et hug. Den er man nødt til at læse i bider, for Scott Stambach skriver med så meget sort humor, rå ærlighed og ønsket kærlighed at det menneskelige hjerte ikke er i stand til at håndtere så mange følelser på en gang. Gang på gang bliver vi præsenteret for måder at se Ivan på. Om det så er fortællingen om hans næstekærlighed til de andre børn eller de former for narrestreger og chikane han ellers udsætter både dem og personalet for, for at få stillet sin sult efter oplevelser og viden. Scott Stambach har på forunderligvis formået at kreerer et univers, som rammer en så dybt i sjælen, at man næsten skulle tro at det var en selvbiografi snarere end en roman. Den måde han skriver med hård selvironi og sort humor, får både en til at krumme tæer, men også vende den næste side om, for bogkarakter har sjældent den personlighed som Ivan Isaenko er udstyret med. Fuld af ynk for sig selv, men fast besluttet på ikke at misse noget.

Dog er der en ting som driller historier på godt og ondt: Forordet. I starten af bogen beskriver Scott Stambach forhistorien for Ivans tragiske liv. Det både fænger godt, samt giver et godt overblik over den verden han lever i. Problemet, som nok snarere er et luksus problem, er at det forord simpelthen er for godt. Det er så realistisk at man faktisk godt kunne tro at Ivan Isaenko reelt havde eksisteret, hvilket en hurtig internetsøgning hurtigt afkræftede.

Jeg giver ’Den usynlige Ivan Isaenko’ 6 stjerner, fordi at det er en så velskrevet roman, med flere forskellige følelsestræk igennem bogen, at kun en teenager med sin dagbog kunne havde skrevet noget lige så præcist.

streg

Skrevet af Ida Marie Mortensen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code