“Det brændende kors” af Diana Gabaldon

Det brændende kors

Original titel: The Fiery Cross
Forfatter: Diana Gabaldon
Serie: Outlander

Genre: Historisk roman
Sider: 1152
Oversætter: Anders Juel Michelsen
Forlag: Gyldendal
Udgivelsesdato
: 1. juni 2018

DUO stjerner 4

 

 


Tak til Gyldendal for anmeldereksemplaret.

’Det brændende kors’ levede desværre slet ikke op til mine forventninger. Jeg synes, at bogen var for lang tid om at komme ordentligt i gang, og jeg følte faktisk slet ikke, at den rigtig kom i gang.

streg

Resumé

Jamie og Claire Fraser har slået sig ned i North Carolina og forsøger at skabe sig et liv sammen med deres venner og familier. Men der er mange problemer, som bliver ved med at true dem. Både at året nu er 1771, og der kommer snart en krig, som ikke kommer til at have gode udsigter for dem. Ligeledes er det hårde liv i kolonierne fyldt med sygdom, død og farer. De har dog en fantastisk evne til at klare sig ud af det forskellige situationer som de kommer til at stå overfor. Men med den amerikanske revolution på vej vil de virkelig kunne sige det samme denne gang?

streg

Anmeldelse

Jeg har været rigtig glad for at læse bøgerne i ’Outlander’ serien. Jeg kan rigtig godt lide forfatterens måde at skrive på, og jeg er fortsat forundret over, hvordan hun kan beskrive tilstanden og andre hændelser utrolig godt, at det virker som om, at det er baseret på en rigtig historie. Det er også imponerende, hvordan hun kan holde liv i Jamie og Frasers kærlighedshistorie, og kemien de har til hinanden igennem alle bøgerne. Jeg kan rigtig godt lide de historiske romaner, fordi jeg føler at min viden udvikler sig, og det må man sige, at den gør ved disse bøger, fordi jeg må indrømme, at jeg ikke ved så meget om emnet, hun berører i ’Det brændende kors’.

Jeg må dog indrømme, at ’Det brændende kors’ levede ikke op til mine forventninger, og det gjorde den ikke, fordi jeg synes historien var alt for lang tid om at komme i gang, og den handlede simpelthen om for lidt, når man tænker på, at det altså er en bog på 1152 sider. Det var først de sidste 20 sider, jeg rigtig var spændt på, hvad der ville komme til at ske. Indimellem siderne var der selvfølgelig nogle ting som skete, hvor man når at tænke ”Hold da op, hvor spændende”, men det var simpelthen for lidt. Jeg vil så sige, at ’Det brændende kors’ også handlede meget mere om strabadserne ved det hårde liv, som Jamie og Claire har fået startet op, om hvor let de kan blive ramt af sygdom og fare fra mennesker og dyr.

Vi møder en hel masse mennesker, og jeg må simpelthen indrømme, at jeg ikke altid havde styr på dem alle sammen, men det måtte jeg bare sige til mig selv, at sådan var det. Der er selvfølgelig hovedpersonerne, som man har lært at kende, og som man elsker på godt og ondt. Her er det særligt Claire og Jamie og deres fantastiske kemi og kærlighedsforhold. Så lærer vi også Brianna og Roger rigtig godt at kende, og dem kunne jeg helt bestemt også godt lide at følge, og jeg synes, at det var godt, at man får skiftet synsvinklerne en gang imellem, og der var rigtig god balance mellem det.

Selvom jeg synes ’Det brændende kors’ skuffede mig, så håber og glæder jeg mig til at læse videre i serien, fordi jeg kun kan gætte, at der kommer til at ske mange flere ting for personerne, især med en buldrende borgerkrig forude.

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code