“Det foto, jeg ikke er med på” af Do Van Ranst

Det foto jeg ikke er med på

Titel: Det foto, jeg ikke er med på
Forfatter: Do Van Ranst
Oversat af: Aino Roscher
Genre: Ungdomsroman

Forlag: Turbine
Sider: 132
Udgivelsesdato: 16. juni 2016

DUO 3

 

 

 

 

’Det foto, jeg ikke er med på’ er en meget overraskende bog, men den fortjener flere sider, end den har fået!

s

Resumé

Bas’ bedstefar ejer et sommerhus på landet, hvor hele familien plejede at samles i ferier og højtider. Indtil den dag, for tre år siden, hvor alting ændrede sig. Siden den dag, har Bas ikke måttet se sin kusine, Fiebie, eller sin bedstefar. Men da telefonen ringer, og bedstefaren inviterer ned i sommerhuset igen, møder hele familien op alligevel. Men hvad var det, der skete for tre år siden? Og hvorfor skal familien nu samles igen?

s

Anmeldelse

Jeg var ikke klar over, hvad jeg skulle forvente, da jeg først fik fat i ’Det foto, jeg ikke er med på’. Jeg havde aldrig læst noget af Do Van Ranst, og bagsiden sagde ikke så meget. Men jeg blev stadig utroligt overrasket over, hvad bogen endte ud med at gemme på.

Det tog mig dog meget lang tid at blive fanget af bogen. Alt for lang tid, i forhold til, at det er en bog på kun 132 sider. Historien er meget kompleks fra start af, og forfatteren jonglerer rundt med nutid, datid, datid i datid, osv. Det var vildt frustrerende, for jeg vidste aldrig rigtigt hvor jeg var henne. Der bliver fortalt meget om familiens fortid, og ikke særligt meget om hvad der egentlig sker i nutiden, og det får også historien til at snegle sig afsted. Jeg kunne, til forfatterens forsvar, heller ikke slippe bogen de sidste 30 sider, hvor der er fart på. Men helt ærligt – 30 sider?

Bas er hovedperson og fortæller, men han er ikke som sådan bogens formål. Det er ikke en historie om ham, men om familien. Derfor er det begrænset hvad man får at vide om ham, og man kan ikke rigtigt reflektere sig selv i ham. Det er meget anderledes i forhold til andre bøger, og jeg kan ikke helt finde ud af, hvad jeg synes om den måde at fortælle en historie på. Det er i hvert fald et interessant perspektiv, men jeg er altså også glad for, når der er noget som man kan spejle sig selv i.

Når det kommer til resten af persongalleriet, er jeg heller ikke så begejstret. Hele familien er meget kompleks, hvilket ville være fint i en lang bog, men altså ikke her på 132 sider. Personerne gør uforklarlige ting hele tiden, fordi man slet ikke har tid til at lære dem at kende.

Uh, ha – Det er meget svært at sige noget om bogens tema, uden at spoile den. Men lad mig bare sige, at der i hvert fald ikke er mangel på tidsrelevante emner! Det har helt sikkert været svært at skrive den, så ingen bliver fornærmede eller sårede. For det er et meeeget brandfarligt emne, forfatteren har valgt at skrive om. Selv synes jeg, at det er virkelig godt og uhyggeligt spændende, men jeg kan forstille mig, at det er der delte meninger om. Man skal være glad for at læse om de tunge emner, for at kunne nyde denne her bog!

Til min smag, gik bogen lidt for langsomt, og det er derfor, jeg ikke er så vild med den. Til gengæld er jeg glad for, at den tager tabu-belagte emner op, selvom de helt sikkert fortjente flere sider end 132 at folde sig ud på. Jeg tror, at fans af ’Vi Var Løgnere’ af E. Lockhart også vil kunne lide denne her. De to bøger ligger tæt op ad hinanden, men er stadig meget forskellige.

Jeg er glad for, at jeg læste denne her bog, fordi temaerne var meget interessante, selvom den ikke lige var min kop te.

s

Skrevet af Frida Toudal


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code