“Det gamle guld” på DVD

Det gamle guld

Original titel: Det gamle guld
Genre: Familiefilm
Spilletid: 1 time og 39 minutter
Skuespillere: Poul Reichhardt, Tove Maës, Peter Malberg og Ib Schønberg.
Selskab: Nordisk Film
Udkom: 4. juni 2014

DUO stjerner III

 

 

En kærlig folkekær Morten Korch film, med latteren og spændingen i højsædet. 

Hvis du ligesom mig, manglede en fornyelse af mine dejlige Morten Korch film, vil jeg helt sikker anbefale den nye Nordisk film pakke. Nordisk Film har nemlig total renoveret og remastered filmene til en super god lyd kvalitet, samt med utrolig god HD billede kvalitet.

streg

Resumé

Gårdejer Hans Sværke har bragt sin gård næsten fallit, fordi han har en stor spillelidenskab. Den rige Karius ønsker at købe gården fra Hans, men han ønsker ikke at sælge. I første omgang bliver gården dog reddet, og da sønnen Niels vokser op, bliver han forpagter på gården, mens han kæmper ihærdigt for at redde den. Både Grethe, der arbejder på gården, og Karius’ datter, Clara, har et godt øje til Niels. Clara udnytter Niels’ økonomiske situation, for at få hvad hun vil have. Det ser sort ud for Niels, som er blevet trængt op i et hjørne, men en dag finder han noget meget specielt.

streg

Anmeldelse

’Det Gamle Guld’ er helt sikkert en af mine Morten Korch favoritter. En af tingene som jeg er super vild med, er at Morten Korch selv er med. Man ser ham i starten, hvor han mødes med Sognefogeden, som har en stor rolle i filmen. Den måde som han bliver flettet ind i historien på, ved at sognefoged spørger ham, om han vil høre en historie, er utroligt godt, fordi jeg fik følelsen af, at denne historie er foregået i virkeligheden.

Den skuespiller som er min favorit i ’Det Gamle Guld’ er Peter Malberg. Han er sjov og har en varm personlighed, som altid giver mig et smil på læben, især når nogle af hans gode vendinger kommer med. Han er ikke bare sjov, men man kan mærke at han har en stærk personlighed, og holder af sine medmennesker og vil gøre alt for at hjælpe dem. En ting som jeg også er rigtig vild med i ’Det Gamle Guld’, er alle de kærlighedshistorier, som udspiller sig undervejs.

En sidste ting som også er værd at nævne omkring ’Det Gamle Guld’, er spændingen som også er til stede. Det er der blandt andet i, at Niels kæmper for sin gård, og at der er rigtig mange hemmeligheder i filmen, som gør ’Det Gamle Guld’ til en både sjov og kærlig film, og man er i hvert fald sikret god underholdning.

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code