“Det glemte brev” af Jillian Cantor

det glemte brev

Original titel: The lost letter 
Forfatter: Jillian Cantor
Genre: Skønlitteratur
Oversat af: Lotte Kirkeby Hansen
Sider: 300
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udgivelsesdato: 27. marts 2018

5,5 DUO

 

 


Tak til Lindhardt og Ringhof for anmeldereksemplaret

’Det glemte brev’ var en virkelig god historie, som på alle måder ramte mig utrolig dybt.

streg

Resumé

Kristoff er i lære som frimærkegravør. Østrig bliver besat af tyskerne, og det har konsekvenser for hans mester og hans familie, og især for hans mesters datter, som Kristoff har forelsket sig hovedklods i. I 1989 arver Katie sin fars frimærkesamling. I samlingen finder hun et særligt frimærke på et uåbnet brev. Det sætter hende i forbindelse med den nørdede Benjamin, som hjælper hende med at finde svar på hvilken historie, der ligger bag frimærket. Hendes far har nemlig ikke mulighed for at svare på hendes spørgsmål, da han har Alzheimers. Men hvad Katie ikke regner med at opdage, er en kærlighedshistorie, som går tværs gennem lande og generationer.

streg

Anmeldelse

Jeg kan rigtig godt lide bøger, som handler om 2. Verdenskrig. Når jeg er færdig med at læse dem, er jeg altid fyldt med en særlig følelse. De formår altid at ramme mig. Derfor var jeg heller ikke i tvivl om, at jeg ville læse ’Det glemte brev’, fordi jeg vidste, at den ville være noget for mig. Derfor havde jeg også store forventninger til bogen, og jeg blev heldigvis heller ikke skuffet. ’Det glemte brev’ var faktisk rigtig hurtigt læst, men det var fordi jeg bare gerne ville finde ud af, hvad historien bag frimærket var, og hvad der var sket for menneskerne, som havde haft med det at gøre.

En anden grund til at siderne bare næsten vendte sig selv, var fordi at jeg rigtig godt kunne lide hovedpersonen Katie. Hun var lidt forvirret i starten, men hun gennemgår også en masse livsforandringer i starten af bogen, så derfor kan man også tydeligt mærke en forandring i hende, da hun har fundet ud af historien bag frimærket, og det er som om, at det sætter livet i perspektiv for hende, og hun tager nogle gode beslutninger for sig selv.

Jeg kunne også rigtig godt lide, når man fulgte Kristoff og hans historie. Man skifter mellem at følge dem hver især, og dette øger på alle måder spændingen og interessen for historien. Det var som at komme i 2 forskellige verdener, hvor det er vildt at tænke på, hvor meget der kan ske på ca. 50 år og der er på alle måder nogle begivenhedsrige år, når man tænker på Tyskland og landene de besatte, samt for jøderne. Jeg kan godt lide, at vi ikke kommer for langt frem i historien, men at vi holder os til 1989, hvor Berlin muren falder, og man derved får denne vinkel på det også. Jeg kan rigtig godt lide den drejning, som bogen tager og slutningen. Jeg vil helst ikke give for meget af bogen væk, fordi man virkelig skal opleve det selv, for at få den bedste læseoplevelse.

Jeg synes det var meget fedt, at det tager udgangspunkt i et frimærke, hvor der er et uåbnet brev, som selvfølgelig først bliver åbnet til sidst. Men at man kan finde så meget historie i et frimærke, og hvordan man brugte frimærkerne til at kommunikere på dengang. Det var rigtig spændende at læse om, og gjorde mig også klogere. Det er virkelig derfor, at jeg elsker bøger, som omhandler verdenskrigene og jødebesættelsen. Det interesserer mig rigtig meget, fordi der er nogle store følelser indblandet, og det sætter livet i perspektiv. Jeg er altid blevet klogere, end fra da jeg startede med at læse bogen.

Det er også lige præcis derfor, at jeg kan anbefale at man tager fat i ’Det glemte brev’, især hvis man ligesom mig, kan lide bøger som handler om 2. Verdenskrig. Der er oveni dette en kærlighedshistorie, som jeg elsker at hele mit hjerte.

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code