“Det stof som drømme er gjort af” af Sarah Engell

Det stof drømme er gjort af

Original titel: Det stof som drømme er gjort af
Forfatter: Sarah Engell
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Genre: Skønlitteratur
Sider: 274
Udgivelsesdato: 24. august 2015

DUO 6 stjerner

 

 

 

 

 

Sarah Engells nye realistiske drama om ung kærlighed i Hovedstaden og hvordan et 2100 århundredes parforhold ser ud, rammer sømmet på hovedet og frembringer kuldegysninger hos mig.

streg

Resumé

Dicte skal snart giftes. Men hendes drøm om det perfekte liv og det perfekte bryllup forsvinder i takt med at hendes mørke hemmeligheder og desperate ønsker kommer frem og drømmedagen er på vej til at blive et mareridt. Der kommer måske ikke en hverken drømmedag alligevel og måske heller ikke en mareridtsdag.

streg

Anmeldelse

Sarah Engell er, ifølge min mening, en af Danmarks bedste forfattere. Før jeg læste ’Det stof drømme er gjort af’, synes jeg at hun lå i topkategorien, men hendes seneste bog slår alle andre ned fra tronen. Den er helt ubeskrivelig. Det er den virkelig. For dem som har læst ’Hjertet er 1 organ’, ved på nuværende tidspunkt, at Sarah Engell har en uhyggelig evne til at skabe en så realistisk verden i hendes bøger, at man næsten ikke kan skelne mellem fiktion og virkelighed, når man er i gang med dem. Det samme sker under ’Det stof som drømme er gjort af’. Man får så mange indtryk og følelser af bogen, at man næsten mister overblik og ikke kan overskue at skille sine egne følelser fra Dicte, hovedpersonens.

Noget af det mest fantastiske Sarah Engell gør, er at tage et scenarie, som i sig selv ikke er helt det store, men forvandler det til at kunne fylde næsten 300 sider. Forvandler det på den måde, at alle de små skavanker og problemer, bliver tillagt fylde og følelser. Et ligeså lille problem som brudebuketten, kan fylde tre sider og en bilulykke, fordi at vi ikke kun skal have selve problemet med. Vi skal også have stemningen, følelserne, fyldige billeder af det sted det udspilles med. Sådan går det igennem hele bogen og er meget imponerende, at hun kan holde den tråd og stil igennem 300 sider. En af de meget imponerende ting som Sarah Engell også gør, er at hun skriver meget realistiske bøger med hårde og bløde scener, men at hun samtidig kan appellere til forskellige aldersgruppe og mennesker. Den her bog er ikke bare for vordende brude, men også for gifte kvinder, singler og folk på udkig efter drama.

En af de ting som klokker lidt i fortællingen er, uden at spoile for meget, at under Dictes polterabend sker der en hændelse, som ikke rigtig følges op på senere hen eller forklares specielt godt. Det er lidt underligt og unødvendigt at inddrage en scene som tager flere sider, uden at komme med en konkret slutning eller forklaring. Det er faktisk den eneste ting som er dårligt i fortællingen. Eller den eneste som er værd at nævne. Lidt for mange detaljer til tider, men det er en subjektiv mening og som man siger: ”Beauty is in the eye of the beholder”.

Lindhardt og Ringhof beskriver på deres hjemmeside, at ’Det stof som drømme er gjort af’ vurderes til at være en voksen gru chick flik, hvilket jeg ikke synes passer helt. Den her bog ville være interessant for mange aldre, ældre såvel som unge, da det er et scenarie som mange drømmer, tænker og evt. har oplevet. Jeg giver denne bog 6 stjerner, fordi den er fantastisk skrevet, tager en ny vinkel op, uden at få en Disney happy ending, men samtidig holder sig til det realistiske og det hårde.

streg

Skrevet af Ida Marie Mortensen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code