“Divergent – Afvigeren” af Veronica Roth

Titel: Divergent – Afvigeren
Original titel: Divergent
Forfatter: Veronica Roth
Sider: 430
Forlag: Alvilda
Udkom: 15/03 – 2012
DUO 6 stjerner

 

 

 

 

Da jeg endelig fik ”Divergent” i hånden, kunne jeg slet ikke vente med at begynde!

s

Resumé

Verden er delt ind i fem faktioner, og når man fylder 16 skal man vælge, hvor man hører til. Når man har valgt vil man aldrig kunne vende tilbage, ens valg afgør ens skæbne. Tris som er født Puritaner (de uselviske) føler ikke hun hører til blandt dem, så hun ved at hun vil vælge en af de andre faktioner – men hvilken? Er hun ærlig, fredelig, klog eller frygtløs?
Hun er ingen af delene, hun er Divergent, hun afviger fra kategorien. Nu er Tris liv i fare, der findes intet mere farligt, end at være en Divergent.

s

Anmeldelse

Da jeg endelig fik ”Divergent” i hånden, kunne jeg slet ikke vente med at begynde! Jeg havde glædet mig længe til at læse den, og jeg måtte bare i gang! Desværre var jeg i gang med en anden bog, på det tidspunkt, og jeg fortrækker kun at være i gang med én af gangen. Så det endte med at jeg lagde ”Divergent” op på hylden, men der gik ikke længe før jeg tog den ned igen. Selvom jeg ikke begyndte på den, så glædede jeg mig så meget, at jeg bare måtte have bogen tæt på. Så ”Divergent” lå på mit skrivebord, lige indtil jeg begyndte, for efter jeg var begyndt, kunne jeg ikke slippe den igen!
Jeg læste over halvdelen af bogen, allerede den første da, og dagen efter læste jeg den færdig! Jeg var fanget allerede fra første kapitel.

Bogen starter med at vores hovedperson Beatrice, kendt under navnet Tric, lever et liv som Purtitaner, som ser sig selv som uselviske. En Puritaner, går i gråt, sætter sit hår enkelt, og sørger for ikke at tiltrække opmærksomhed. De må ikke se på sig selv i spejle, da et bekymere sig om sit eget udsende anses som egoisme, og de giver gladelig deres plads i bussen til andre. Men Tric føler sig ikke hjemme hos Puritanerne. Hun bliver nødt til at træffe et valg, vil hun leve et sted hvor hun ikke føler hun hører til, eller vil hun forlade sin familie?

Trics personlighed fangede mig lige med det samme, for at sige det som det er så elskede jeg hende. I starten er hun en meget stille pige, som andre ikke rigtige lægger mærke til, men da Tric vælger at leve hos Skytsenglene, også kendt som de frygtløse, så sker der en kæmpe udvikling med hende. Kun ti aspiranter får lov til at gå videre som skystengel, resten vil blive faktionsløse (som hos nogen anses at være værre end døden). Så Tris og de andre aspiranter, skal kæmpe om at være de ti bedste gennem tre runder. Disse runder består både af, at læse at slås, skyde, kaste med knive, og håndtere sin frygt. Mens Tris lærer alle disse ting, bliver hun også mere hård, og hun finder sig ikke i noget. Det elskede jeg virkeligt, der er så mange bøger hvor hovedpersonen bliver mobbet, eller drillet af andre, og fordi at en hovedperson ofte skal være et godt eksempel, så finder de sig bare i det, men ikke Tric. Tric er ikke nogle engel, hun er ikke hellig eller bedre end andre, men hun er virkelig. Tric slår fra sig, hun finder sig ikke i at andre behandler hende dårligt, og det synes jeg var så fedt at læse om og jeg levede mig fuldkommen ind i hende.

”Divergent” er skrevet af Veronica Roth, som kun er 23, og selvom at man godt kan være fantastisk god til at skrive, selvom man kun er 23, så overraskede det mig alligevel en smule, at forfatteren er så ung. Men Hvis Roth kan skrive sådan en bog som ”Divergent” nu, så har hun virkelig en lovende fremtid, og jeg håber virkelig at hun forsætter med at skrive, når hun er færdig med Divergent trilogien.
Roth har i hvert fald gjort et fantastisk stykke arbejde med Tris, men også bogens andre hovedpersoner, som Tris veninde Christina, og aspiranternes træner Four (som er et øgenavn) er virkelig godt beskrevet, og man kommer bare til at holde af dem med det samme.

Andre har nævnt at ”Divergent” minder meget om The Hunger Games, og det gør den også en smule. Aspiranterne skal kæmpe om at være blandt de ti bedste, for ellers er det slut, godt nok dør de ikke, men at være faktionsløs er næsten værre. Så på det punkt minder det om The Hunger Games, eller synes jeg ikke det er særlig slemt. ”Divergent” er sin egen, det er nok en af de bedste bøger jeg nogen sinde har læst.

Der er hele tiden gang i den i ”Divergent” for Tris skal kæmpe hårdt for at være blandt de ti bedste. Der skete hele tiden så mange spændende ting i bogen, så det var nærmest umuligt at lægge den fra sig. Roth skriver så godt og så levende, at hver gang Tris skal gøre noget farligt, som det forventes når man er skytsengel, så sad jeg og blev helt vildt nervøs, og jeg fik flere gange helt ondt i maven på hendes veje, og jeg måtte minde mig selv om, at det bare var en bog.

Den eneste ting som generede mig ved ”Divergent” er at vi får af vide at Tris er en Divergent, men jeg synes ikke helt at jeg fik forklarede ordenligt hvad det helt præcis betyder. Hen mod slutningen kom der en forklaring, men jeg håber at der vil stå mere om det i næste bog i serien.

Så alt i alt er ”Divergent” en fantastisk bog, og er man til spænding og action, med en stærk hovedperson fuld af viljestyrke, så er ”Divergent” noget for en. Jeg vil i hvert fald anbefale den til The Hunger Games fans, for selv om bøgerne er forskellige, og begge to unikke, så er jeg sikker på at fans af The Hunger Games vil elske den. Lige nu kan jeg ikke selv vente med at læse 2’eren, men på den anden side er jeg også bange, for jeg ved at jeg så skal vente i en evighed før 3’eren udkommer!

s

Mathilde DUO

 Skrevet af Mathilde Alfang


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code