“Divergent – Den Officielle Guide”

Divergent guide

Titel: Divergent – Den officielle guide
Original titel: Inside Divergent: The Initiate’s World

Forfatter: Cecilia Bernard og Veronica Roth
Oversat af: John Lysmand
Udkom: 10. april 2014
Sider: 144
Forlag: Alvilda

duo 4½

 

 

”Divergent – Den officielle guide” er et rigtig fedt opslagsværk. Selv om der ikke er noget nyt information at hente for en fan af ”Divergent”-serien gør alle de fede billeder fra filmen, som bogen er fuld af, helt klart, at den er læseværdig!

streg

Resumé

”Divergent – Den officielle guide” er en form for opslagsbog. Bogen er inddelt i kapitler, som omhandler forskellige ting i Divergent-universet:

I introduktionen får man historien bag Divergent. Man får kort fortalt, hvordan denne verden, som er så anderledes fra den vi kender i dag, hænger sammen.

I afsnittet de fem fraktioner går bogen dybere ind i, hvad de forskellige fraktioner står for, hvad deres opgaver i samfundet er, hvordan menneskerne i den pågældende fraktion klæder sig og hvordan de opfører sig. Der bliver også kort fortalt om de fraktionsløse.

I afsnittene aspiranterne og fraktionernes medlemmer går bogen i dybde med forskellige nøglepersoner fra Divergent. Man får noget baggrundsviden om personerne, blandt andet hvilken fraktion de tilhører og hvad deres beskæftigelse er.

I afsnittet valget bliver der i detaljer beskrevet, hvordan det foregår, når alle de sekstenårige skal vælge, hvilken fraktion de vil tilhøre resten af deres liv. Lige fra egnethedsprøven til de lader deres blod dryppe ned i den fraktions skål, hvor de vil høre hjemme. Der bliver også kort beskrevet, hvordan indholdet i de fem skåle repræsenterer de forskellige fraktioner.

Afsnittet at blive skytsengel handler om, hvordan skytsengle aspiranterne bliver trænet og testet frem imod deres sidste prøve, der skal afgøre, om de passer ind.

streg

Anmeldelse

”Divergent – Den officielle guide” er et super fint opslagsværk med rigtig mange flotte billeder fra filmen, som virkelig gør, at jeg glæder mig til at se den på det store lærred!

Hvis man har læst ”Divergent” kender man til alle de ting, der står i bogen. Der er ikke noget nyt, så en superfan vil måske ikke finde så meget spændende i teksten, men igen kan man jo så  bare nyde de flotte billeder.

Der var én ting jeg lidt savnede i bogen. Den går nemlig meget i dybden med, hvordan skytsengleaspiranterne trænes før de finder ud af, om de kan blive i fraktionen. Jeg synes, det ville have været super fedt, hvis der også var noget om, hvordan den proces foregik i de andre fraktioner – det ved vi jo ikke rigtig så meget om.

Jeg synes, at det var et rigtig fint ”brush-up” at få, for det er næsten et år siden, at jeg læste bogen. Derfor er det dejligt, lige at få opfrisket hvem der er hvem, inden man skal se filmen. Bogen blev altså på intet tidspunkt kedelig, men dem byder heller ikke på noget nyt.

Jeg vil klart anbefale at læse ”Divergent – Den officielle guide”, hvis det er længe siden, du har læst bogen, og du gerne vil være helt med på den inden du skal se filmen. Jeg vil også anbefale dig den, hvis du ikke har læst bogen men gerne vil være på forkant med at have styr på, hvem der er hvem, når du skal se filmen. Der er nogle ganske få spoilers, men det er ikke ret meget.

Alt i alt har ”Divergent – Den officielle guide” virkelig gjort mig endnu mere spændt på at se ”Divergent” filmen, og det er klart en bog, jeg vil tage op og læse i, hvis jeg i den lange ventetid indtil ”Insurgent” udkommer på film, får ”Divergent-univers-absinenser”.

streg

Sofie DUOSkrevet af Sofie Peschardt


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code