“Divergent – Fornyeren” – af Veronica Roth

h

Titel: Divergent – Fornyeren
Original titel: Allegiant
Forfatter: Veronica Roth
Oversat af: John Lysmand
Sidetal: 456
Forlag: Alvilda

5,5 DUO

 

 

 

 

 

“Divergent – Fornyeren” tager sin læser med storm. Jeg læste bogen på få dage, og da jeg lagde den fra mig, sad jeg tilbage, fuldkommen i chok. Divergent fans skal bestemt glæde sig til at læse den!

streg

Resumé

Tris og Tobias drager ud af byen, sammen med en gruppe venner, for endelig at finde sandheden. Snart må de indse at hele deres liv har været en løgn. Og er sandheden dét, der vil splitte dem ad for evigt? Tris finder også ud af en gang for alle, hvad det helt præcis vil sige at være Divergent.
Tris og Tobias indser at de ikke er sikre nogle sted, og snart må de kæmpe for deres liv endnu en gang. Men hvem kan de stole på? Og tør de stole på hinanden?

streg

Anmeldelse

Så fik jeg endelig læst den sidste bog i Divergent serien, og sikke en bog! Jeg har siden den første bog været fuldkommen besat af serien, og tanken om at dette var den sidste, var svær at bære.

I forhold til de første bøger i serien, handler denne om hvordan Tris, Tobias og deres venner drager ud af byen for at finde sandheden om den video de så i intelligentsias hovedkvarter. Derfor er det et helt anderledes miljø, end vi var vand til. Dette var i starten lidt svær at vende sig til, fordi man nu efter to bøger var så vant til deres verden, mens den nye verden minder mere om vores egen. Ikke at det er en negativ ting, men man skal bare være forberedt på at ’Fornyeren’ er meget anderledes.

Tris og Tobias indser, at der er nogle problemer i deres forhold, og måske er de problemer så store at de må gøre en ende på det.
Det er imponerende så stærk Tris er blevet. Hun har altid været lidt ’badass’, men i ’Fornyeren’ er hun blevet endnu mere hård. Især efter ’Oprøreren’ (2. bog i serien), hvor hun var fuldkommen knust efter sin ven Wills død. Nu har Tris indset at det ikke kan hjælpe, og hun er parat til at kæmpe, for de ting hun tror på.

Jeg var virkelig glad for at Tris tog sig mere sammen i denne bog, for jeg var efterhånden lidt træt af hende i ’Oprøreren’, og hendes evige dårlige samvittighed

I forhold til de første to bøger, er ’Fornyeren’ delt op mellem Tris og Tobias synsvinkel, og skifter næsten ved hvert kapitel. Jeg må indrømme, at det generede mig, men når man har læst bogen vil man se, at det ikke kunne have fungeret anderledes, da man vil mangle meget af historien. Men personligt synes jeg, at når vi fulgte Tobias, skulle det have været en 3.persons-fortæller, og ikke jeg-fortæller. Det skete nemlig flere gange, at jeg glemte hvem der var jeg-fortæller, hvilket forvirrered mig en del.
Det tog desværre lidt lang tid at vænne mig til dette, men til sidst lykkedes det alligevel.

Nu er jeg så færdig med Divergent-serien, og jeg kan love for at ’Fornyeren’ tager sin læser med storm, og når man er færdig med bogen, er man helt ødelagt indeni. Jeg ville ønske serien var fem bøger længere, men ’Fornyeren’ giver alligevel en afslutning, som gør at man som læser, ikke føler man mangler noget.

Har du endnu ikke læst Divergent-serien, så skynd dig at gøre det! Det er en genial serie! 

streg

Mathilde DUO

Skrevet af Mathilde Alfang


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code