“Divergent – Oprøreren” af Veronica Roth

cover


Titel: Divergent – Oprøreren
Original titel: Insurgent
Forfatter: Veronica Roth
Oversat af: John Lysmand
Sidetal: 442
Forlag: Alvilda

DUO 6 stjerner


 

 

 

“Divergent – Oprøreren” er mindst lige så fantastisk som 1’eren. Denne serie er en af de bedste jeg længe har læst, og jeg kan slet ikke vente til den tredje og sidste bog udkommer!

streg

SPOILER ALERT; Dette er 2’eren i en serie, og der kan forekomme spoilers i denne anmeldelse.

Resumé

Tris og Tobias er sammen med Caleb, Peter, og Marcus på vej til pacifisternes hovedkvarter, i håb om at de kan være sikre der. Mange puritaner er døde, dræbt af skytsengle som intelligentsiaernes leder Jennie styrerede. Blandt de døde er blandt andet Tris’ forældre. Kampen er dog lang fra slut endnu. Jennie ønsker alle divergenter døde, fordi de er i stand til at modstå alle simulationer skabt af intelligentsia – de kan ikke kontrolleres.

Tris har dog andre ting at tænke på. Hun slog en af sine bedste venner ihjel under kampen, for at redde sit eget liv, og hun plages af skyldfølelse. Samtidig kæmper hun også med tanken om at hendes forældre er død, og hvad de døde for. Noget tyder på at Tobias’ far Marcus kender svaret, men han ønsker ikke at dele det med Tris. En ting er dog sikkert – Hvis Tris vil redde dét hendes forældre døde for, må hun gå bag om ryggen på de andre skytsengle, når de planlægger at angribe intelligentsia, hun må slutte sig sammen med Marcus. Den mand som gjorde Tobias liv til et helved.

streg

Anmeldelse

”Oprøreren” starter hvor sidste bog sluttede, nemlig hvor Tris og Tobias er på vej væk fra krigen, og søger tilflugt hos pacifisterne. I modsætningen til mange andre bøger, får man ikke opsummerede hvad der skete i sidste bog, men historien forsætter bare der var den sluttede i første bog. Det synes jeg engelig var rigtig godt, for sidste bog slutter så spændende at man bare vil læse videre med det samme. Derfor anbefaler jeg også at hvis det er meget lang tid siden man læste den første bog, burde man måske lige læse den igen, inden man begynder på 2’eren.

Ligesom i første bog er der masser af spænding og action i ”Oprøreren”, dog er der lidt flere steder hvor personerne snakker og diskutere, end i første bog, men situationen er også helt anderledes nu.  De er i krig, og denne gang handler det om liv eller død.
Tris har dog et kæmpe problem. Efter episoden med purtitanerne hvor hun måtte skyde en af sine bedste venner, har hun haft store problemer med pistoler. Hun kan simpelthen ikke bruge dem længere. Hun er stadig den benhårde barske hovedperson, som vi kender og elsker fra første bog, men nu bærer hun på en forfærdelig sørg og skyldfølelse, og det gør kun bogen mere realistisk, at hun har så svært ved at bruge en pistol.
Man lever sig fuldkommen ind i Tris’ skyld, og får ufatteligt ondt af hende. Ikke bare med at hun slog en af sine bedstevenner ihjel, hun skal også havde fortalt det til hans kæreste, hendes veninde Christina.

Ligesom med den første bog, bliver man fuldkommen opslugt af historien, og man har virkelig svært ved at slippe bogen igen. Hver eneste gang Tris kom ud for nogle spændende eller farligt, blev jeg helt nevøs på hendes vejene, selvom jeg udmærkede ved, at det bare er en bog. Det kræver virkelig en talentfuld forfatter, at kunne skrive på denne måde, jeg kan kun sige at Veronica Roth har en stor fremtid som forfatter foran sig.

I ”Oprøreren” er der også en del mere kærlighed i, end i den første bog, men samtidig kommer Tris og Tobias også op og skændes mange gange. Tobias kan ikke acceptere at Tris udsætter sig selv for alle de farlige situationer, især ikke nu hvor hun ikke længere kan bruge en pistol, og derved forsvare sig selv.
Jeg direkte hadet at læse deres skænderier, for jeg blev så trist inden i når de var surere på hinanden – utrolig hvad en bog kan få en til at føle.

Jeg kan slet ikke beskrive hvor meget jeg elsker denne serie, og jeg kan slet ikke vente til den tredje og sidste bog udkommer – ligesom jeg heller ikke kan klare tanken om at det er den sidste bog. ”Oprøreren slutter forfærdelig spændende, og da jeg vendte sidste side og så at bogen var slut, var jeg helt i chok.
Selvom den er mere dyster end første bog i serien, er den stadig lige så fantastisk.

Har du endnu ikke læst ”Oprøreren” så har du i den grad noget at glæde dig til, og så er der selvfølgelig filmen af første bog, som kommer til næste år!

streg

Mathilde DUO

Skrevet af Mathilde Alfang


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code