“Divergent” på DVD


Titel: Divergent
Genre: Action
Sprog: Engelsk
Skuespiller: Shailene Woodley, Ansel Elgort, Theo James
Udgivelsesdato: 14. august 2014
Selskab: Nordisk Film

DUO stjerner III

 

 

 

”Divergent” lever helt klart op til de forventninger jeg havde. Jeg glæder mig meget til den næste rammer biograferne næste år – det er helt ulideligt at vente!


streg

Resumé 

I ‘Divergent’ følger vi den unge Tris, som skal til at træffe det valg der vil bedømme resten af hendes liv. Er hun uselvisk, klog, ærlig, kærlig, eller frygtløs? Og er hun parat til at vende sin familie ryggen? Tris må hurtigt indse, at det valg hun skal træffe, langt fra bliver let, og at lige meget hvad hun gør, kommer det til at have alvorlige konsekvenser.

streg

Anmeldelse

Jeg har elsket ‘Divergent’-bøgerne lige siden jeg læste dem første gang – og da jeg så hørte, at bøgerne ville blive til film, blev jeg så glad! Bøgerne er nemlig fantastiske, og jeg vidste, at en eventuel film, også vil blive fantastisk.

Jeg så ‘Divergent’ i biografen, og nu hvor filmen er udkommet på dvd, har jeg haft mulighed for at se filmen igen, uden at være lige så overgearet. Jeg kan ærligt sige, at filmen er fantastisk, og holder sig meget tro til bogen, dog med nogle ting der skiller sig ud!
Men vi har efterhånden set mange gange, at bøger der bliver til film, aldrig er en tro kopi, så derfor var det ikke ligefrem noget kæmpe chok, at alt ikke var som i bogen. Faktisk er jeg meget imponeret over, hvor godt de klarede det alligevel, i forhold til andre film, hvor det er gået helt galt – (‘The Mortal Instruments’ og ‘Beautiful Creatures’) – i hvert fald ser jeg frem til næste film, og håber de gør det mindst lige så godt ved den.

Nogen ville måske sige at ‘Divergent’ bare er ”den nye” ‘Hunger Games, men der tager man altså fejl. Det er rigtig at begge bøger/film foregår i en dystoptisk verden, men ellers er det eneste de har til fælles, at de begge har en stræk kvindelig hovedrolle. Begge historier er forskellige og unikke på hver deres måde.

Shailene Woodley der spiller Tris, har gjort et fantastisk stykke arbejde med Divergent. Vi ser lige så stille hvordan Tris bliver mere og mere hård, jo længere tid hun opholder sig hos Dauntless (Skytsenglene – de frygtløse) Personligt synes jeg, at Shailene er den perfekte Tris.

Hvad angår Theo James som spiller Four, har jeg delte meninger. Skuespillet er godt og imponerende, men jeg synes stadig, at han er lige en tand for gammel til at skulle spille en på 18 – Jeg synes også der var flere scener hvor selve Four karakteren var meget flad, og ikke helt virkede overbevisende nok til mig. Her tænker jeg blandt andet på en scene, hvor Four skal forstille at være bange for højder, men bare rejser sig op, og skynder sig videre uden at virke sønderlig bange.

Har man læst bøgerne, vil man også være glad for filmen, dog kun hvis man er indstillet på at acceptere de ændringer som der er. Filmen er utrolig, og som fan kan man næsten ikke vente til den næste udkommer!

streg

Mathilde DUOSkrevet af Mathilde Alfang


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code