“Dragerne” af Julie Kagawa

Dragerne

Original titel: Talon
Forfatter: Julie Kagawa
Genre: Fantasy, ungdomsroman
Sider: 408
Oversat af: Didde Gaardsted
Forlag: HarperCollins
Udgivelse: 1. maj 2016

DUO 6 stjerner

 

 

 

 

Wow sikke en bog. Jeg har helt sikkert ikke læst noget lignede. Det var utrolig spændende at blive præsenteret for et univers, som man slet ikke har besøgt før og så vellykket.

streg

Resumé

Ember og Dante Hill er søskende og drager, skjult i menneskekroppe. De er nødt til at gemme sig og tilpasse sig menneskene, da Sankt Georg orden er efter dem alle. Ember længtes efter friheden og har svært ved at finde sin rolle i organisationen Talon. Det bliver ikke bedre, da hun møder to forskellige fyre. En omstrejfende drage, som har et par sandheder at fortælle hende og Garret, som også er blevet sendt på opgave – nemlig for Sankt Georg orden. Hvilken betydning kommer de to fyre til at have, og hvem kan hun stole på?

streg

Anmeldelse

Jeg blev virkelig fanget med storm af ’Dragerne’. Jeg har aldrig læst en lignende bog og kan helt sikkert anbefale den til alle, som gerne vil prøve at læse en bog, som finder sted i et andet univers med en masse fantasy. Jeg er vild med det univers, som Jule Kagawa beskriver for os. Især fordi den er så gennemført og gennemtænkt, som det er. Enhver detalje er med og meget gode beskrivelser i forbindelse med dragerne. Dette gjorde, at jeg virkelig kunne se det hele for mig, og gav også en god stemning til bogen.

Jeg kunne rigtig godt lide personerne, som vi bliver præsenteret for i bogen. Vi får lov til at besøge de 3 vigtigste personer, og dette gav en god forståelse for handlingen og følelserne, som personerne gennemgår. Det var på ingen måde forvirrende, at man skiftede mellem personerne, fordi de alle gav en masse til beskrivelserne og til handlingen. Det gav også ekstra spænding, fordi man på den måde var foran i historien og hørte det hele fra to sider.

Jeg har flere gange kigget på Julie Kagawa bøger, og jeg har også læst hendes serie om ’The Iron Fey’, som jeg også var rigtig vild med. Jeg kan super godt lide hendes fantasy og skrivemåde. Det fanger mig utrolig meget, som læseren på den anden side af universet. Jeg glæder mig til at læse videre i sagaen om Talon, fordi slutningen gav en masse ubesvarede spørgsmål og spænding til næste bog. Den ved jeg med sikkerhed, at jeg skal læse.  

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code