“Drengen i tårnet” af Polly Ho-Yen

Drengen i tårnet

Originaltitel: Boy in the tower
Forfatter: Polly Ho-Yen
Forlag: Høst & Søn
Genre: Science fiction, børnebog
Sider: 278
Udgivelsesdato: 16. august 2016
Oversat af: Lene Ewald Hesel

DUO stjerner III

 

 

 

 

’Drengen i tårnet’ er en bog, der på mange måder minder om mange andre, men som alligevel er helt sin egen!

streg

Resumé

Drengen Ade bor i en boligblok med sin mor. Han har ikke så mange venner, men han har Gaia, en pige fra skolen. En dag vil hans mor ikke komme ud af lejligheden, og der bliver lagt mere og mere ansvar på Ades skuldre, og noget underligt begynder at opstå; bygningerne i hans kvarter begynder at styrte sammen. Snart er kun Ades tårn tilbage, og frygten gnaver …

streg

Anmeldelse

’Drengen i tårnet’ er en speciel bog. Det er ikke nemt at finde en præcis handling, for den består af enormt meget. Bogen er bygget meget simpelt op. Ade, hovedpersonen, er vores fortæller, og han fortæller historien fra børnehøjde. Det betyder dog ikke, at det er en børnebog. Bogen handler om, når forældre giver børnene for meget ansvar – ja det er faktisk omsorgssvigt. Ade, der ikke er meget ældre end 10 år, skal klare alt selv.

Bogen er fyldt med symbolikker. På den ene side er det en science fiction-bog, der har et dybt budskab, og på den anden side er det en samfundskritisk, nutidig og højaktuel bog. For det er ikke almindeligt at bygninger styrter ned, at der kommer flere og flere mange meter høje, blå blomster og at man kan redde verden ved at gnide salt i sårene – det er ikke sådan det er. . . Men det er symbol på, at man kan klare problemerne.

Ade er historiens lille helt. Han reflekterer over mange ting, og han er evigt kærlig og ude efter nye venskaber. Men Ade er ikke en af de populære med mange venner – han er faktisk ikke så god til at snakke med folk. Han har Gaia, sin veninde, der hjælper ham med at holde modet oppe, og som fortæller ham, at noget er galt. Men alle ser skævt til Gaia, så det er ikke altid nemt …

’Drengen i tårnet’ er alt i alt en bog der har mange budskaber, symbolikker og som tager svære emner op. Den behandler emnerne nænsomt og lader yngre læsere forstå, at det er muligt at overvinde frygt og magtesløshed. Jeg synes, jeg har læst en skøn roman, der med sin flotte, gule forside klart fortjener en plads i reolen.

God læsning!

streg

Skrevet af Mia Cecilie Pedersen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code