“Drengen ingen kunne finde” af Christian Mørk

Drengen ingen kunne finde

Original titel: Drengen ingen kunne finde
Forfatter: Christian Mørk
Forlag: Politikens forlag
Genre: Spændingsroman
Sider: 336
Udgivelsesdato: 27. oktober 2015

DUO stjerner III

 

 

 

 

Christian Mørks spændingsroman får læseren til at vende bogen på hovedet for at få hele universet og plottet med. Spændingen sidder helt ud i fingerspidserne på læseren, længe efter man er færdig med den.

streg

Resumé

Gordon Shane ser op på sin brors forkullede hus. Han standser tit foran det, fordi at tanken om hans brors kone Iris, som brændte op derinde og hans nevø Martin som er forsvundet, sidder brændt fast i han hukommelse og hjemsøger ham hverdag. Gordon har fundet Martins skitsebog, som har overlevet branden. Den er fyldt med tegninger af mænd i lange frakke, med bredskyggede hatte som rider på heste. Mellem en af disse tegninger af mændene, er der en der virker bekendt. En med langt rød hår og en skødefrakke, som flere i byen har set. Og nu er der begyndte at dukke dødelige uheld op.

streg

Anmeldelse

”Drengen ingen kunne finde” er en meget anderledes bog, for at sige det mildt. Selvom titlen hinter det store drama, så er plottet langt dybere og mere indviklet, end man ville kunne forestille sig. Jeg må indrømme at jeg fandt de første 3 kapitler dødssyge, da de alt sammen var indledning til fortællingen, men jo dybere man kom ind i bogen, jo mere indviklede og medrivende blev det. Og det er medrivende af to grunde: Den første er at jeg aldrig har stødt på et sådan plot twist før, og det er faktisk ikke et plot der ville være svært at udtænke, for andre forfattere har tit drejet ind på samme spor, men Christian Mørk tog det lige et skridt længere end dem. Det andet som gør bogen helt fantastisk medrivende, er at Christian Mørk holder os hen, ved kun at give os lidt information af gangen, lige nok til at vi fristes til at vende siden videre til næste, men ikke nok til at vi kan regne ud hvad der foregår.

Selve bogen har faktisk en meget god størrelse, i forhold til hvor mange detaljer og hvor stort plottet er. Christian Mørk skriver ufatteligt detaljeret, dog uden at lave for mange ligegyldige billeder og lange, sløve sider. Man får et meget flot billede af Vermont i efteråret, skønt man måske ikke har været der og aldrig kommer dertil, så har man stadig Christian Mørks farverige beskrivelse af staten og de forskellige mennesker som man træffer i bogen. Der er også en flot bestandighed af karakterer med i bogen, uden at der kommer for mange, så man sagtens kan holde styr på hvem er hvad og hvad er deres mening i plottet.

En af de værre ting i bogen er, at man ikke bliver fanget ordentligt i starten af bogen, men skulle længere ind for at ville læse videre. For de mennesker som måske kun vil læse det første kapitel for at se om den var noget værd, ville misse en meget flot skrevet bog, blot fordi at forfatteren ikke kunne få bikset en ordentlig start sammen. En anden ting som både er godt og dårligt, er at der er meget lidt information til læseren, som jo giver en god cliffhanger, men også kan efterlade nogle uopklarede spørgsmål, hvis forfatteren ikke når at få fyldt de tomme huller ud. Den sidste ting som kikser lidt i bogen, er at klimaks ikke kommer helt op og ringe, før den slutter desværre. For slutningen er helt exceptionelt spændende, men der hvor man forventer et stort brusende vandfald, er bare et sølle springvand.

Jeg giver den 5 ud af 6 stjerner fordi at selvom den er helt fantastisk godt skrevet og med et af de bedre plot indenfor genren spændingsromaner, så har den for store fejl til at komme i topklassen.

streg

Skrevet af Ida Marie Mortensen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code