“Dronningernes erindringer” af Line Wenzel

dronningens erindringer

Originaltitel: Dronningernes erindringer
Forfatter: Line Wenzel
Serie: Mindelandet
Genre: Fantasy
Sider: 296
Forlag: Tellerup
Udgivelsesdato: 15. september 2019
DUO stjerner III

 

 

 

 

Tak til forfatteren, Line Wenzel, for anmeldereksemplaret.

Sikke en rejse vi kommer på med Tella, hvor hemmeligheder kan få voldsomme konsekvenser, hvis de bliver afsløret, og hvor fare lurer lige om hjørnet.

streg

Resumé

17-årige prinsesse Tella har levet en beskyttet tilværelse på slottet sammen med sin mor dronning Leonora, lige indtil den dag, hvor Melina, en udstødt adelig fra dronningens fortid, dukker op på Tellas fødselsdag og truer med at afsløre dronningens hemmeligheder. Dronningeslægten besidder som de eneste i landet magiske evner, men hver gang man bruger magi, må man ofre et minde. For at redde sin mor, er Tella tvunget til at tage ud på en rejse for at finde ud af, hvilke hemmeligheder Melina kender til.

streg

Anmeldelse

Jeg havde det lidt blandet med Tella i starten, men det blev dog noget bedre hen af vejen, efterhånden som hun udviklede sig, og det hjalp den rejse, hun kommer på, virkelig meget på. Hun har nemlig altid levet meget beskyttet, og derfor syntes jeg, at hun virkede lidt forkælet og snobbet i starten, men hun vokser utrolig meget på sin rejse.

Det var meget fedt, at der var en konsekvens ved at bruge magi, fordi man skal ofre et minde, hver gang man bruger magi. På den måde skulle de, der havde magi i blodet, også tænke lidt nærmere over det, hver gang de brugte magi, fordi de mistede noget af sig selv ved at gøre det. Det var et tvist, jeg var ret begejstret for.

Jeg kunne også rigtig godt lide den persongalleri, der var til stede og samtidig er jeg bare nødt til at rose forsiden, for hold nu op, hvor er den smuk og flot lavet. Den er jeg stor fan af! Vi ender med at følge Dristan og Tatine, som jeg endte med at holde mindst ligeså meget af som Tella, hvis ikke mere. Jeg synes dog, at Tella voksede rigtig meget på mig hen af vejen, og endte med at være en karakter, jeg godt kunne lide og holdte af.

Det er en flot debutbog Line Wenzel, og jeg er spændt på at finde ud af, hvordan Tellas rejse fortsætter. Jeg synes i hvert fald, at Line Wenzel har fået lavet en super fin start på en spændende historie og univers, der virker til at have rigtig meget potentiale, så nu glæder jeg mig bare til at se, hvordan rejsen udvikler sig, og hvad der kommer til at ske med vores trekløver. Jeg håber, at to’eren er på vej snart.

streg

AM DUO

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code