“Dublin street” af Samantha Young

Dublin street

Original titel: On Dublin street
Forfatter: Samantha Young
Forlag: Flamingo
Genre: Erotisk roman
Sider: 307
Oversat af: Hanne Arnold
Udgivelsesdato: 2. juni 2016

DUO stjerner III


 

 

 

Jeg har længe kigget og ventet på, at denne bog skulle udkomme på dansk, så jeg kunne læse den. Heldigvis var den ventetiden værd.

streg

Resumé

Jocelyn er flyttet fra USA til Skotland, for at komme væk fra sin tragiske fortid og få en ny start. Da hendes veninde flytter til London, flytter hun ind Ellies lejlighed, da hun ikke ønsker at bo alene. På en taxatur hen til lejligheden møder hun Branden. Han er vant til at få det han vil have, og da han først får udset sig Jocelyn, som lige så stædig nægter at indlede noget med ham. Der er dømt kamp til stregen.

streg

Anmeldelse

Jeg var virkelig spændt på at læse ’Dublin street’, fordi jeg havde hørt en masse om den inden, og den desuden lød til at være lige noget for mig. Den levede op til alle de forventninger jeg havde fået, og var meget hurtigt læst.

Jocelyn er en karakter, som bærer rundt på en masse sorg, skyldfølelse og frygt og selvom jeg ikke har oplevet noget, i samme grad som hun har, så var det meget let at relatere til hendes følelser og hvorfor hun er, som hun er. Hun er stædig og lader sig ikke bare tryne af det modsatte køn, men er samtidig en pige, som er meget let at holde af.

Branden er også en interessant karakter og på trods af at han er blevet såret i fortiden, så lader han sig ikke bremse af, at forsøge sig frem med kærligheden. Han bærer også på en fortid, som har påvirket ham til at være en bedre person overfor sine nærmeste, end hvad han selv oplevede i sin barndom. Derudover er han stædigheden selv og meget dominerede, hvilket jeg godt kunne lide.

Den næste i serien hedder ’London road’, og lyder til at være en bog, som kan læses uafhængig af ’Dublin street’. Jeg er i hvert fald blevet nysgerrig efter at læse mere af Samantha Young, for jeg synes virkelig hun har fået skabt en god historie i denne bog, som kom helt ind under huden på mig, og bragte mange følelser op hos mig undervejs. Derfor kan jeg kun anbefale andre, at de skal tage fat i den, hvis den er til den erotiske genre med en rørende historie.

streg

AM DUO

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code