Tak til 20th Century Fox for anmeldereksemplaret.

Resumé

Under 2. Verdenskrig får tyskerne presset briterne og franskmændene ud til havet ved Dunkirk i Frankrig, hvor de er omringet fra luften, land og havet. Man forsøger at hjælpe de strandede soldater, men alt hvad briterne sender, bliver bombet i stykker. Det lykkedes endelig at evakuerer flere hundrede tusinder, ved hjælp af civile både, der kommer soldaterne til undsætning.

Anmeldelse

Jeg havde fået meget blandede tilbagemeldinger på folks oplevelse af ’Dunkirk’, så jeg var en anelse skeptisk og frygtede lidt at se den, da jeg satte den på. Så jeg var rigtig spændt på, hvad jeg ville mene om den. I starten undrede jeg mig lidt over nogle oplysninger, som blev vist i filmen, men efter lidt tid, gav det mening.

Man får nemlig fortalt historien fra tre vinkler – fra luften, ved stranden og fra havet. Det er virkelig fedt sat op, og samtidig var der sat et tidsestimat på, hvor lang tid hver vinkel tog. Det var flettet utrolig godt sammen, så selvom man fik vinklen fra stranden, som foregik over en uge, så harmonerede det helt perfekt med vinklen fra luften med fly, som stod på en time og fra havet fra bådene, der stod på over en dag. Det er en virkelig fin detalje og så fungerede det bare fuldt ud og jeg var meget imponeret!

Det er nogle barske scener, som løber hen over skærmen, og jeg måtte da også lige justere lydniveauet i starten af filmen, da der pludselig bliver affyret en masse skud. Skuespillerne gør det også utrolig godt i rollerne, og man føler virkelig med dem med de frygtelige ting de oplever og overværer. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvor slemt det må have været, at have været der dengang, men jeg har fået en idé om det nu.

Jeg synes, man skal få set ’Dunkirk’, hvis man går op i hvad der skete under 2. Verdenskrig, og ellers godt kan lide krigsfilm. Det er i hvert fald en film, som oplyser seeren om nogle af de ting, som soldaterne måtte gå igennem dengang. Jeg blev selv ret påvirket af at se den og kan helt sikkert anbefale den.

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen