“Echo Ridge” af Karen M. McManus

Echo Ridge

Original titel: Two can keep a secret
Forfatter: Karen M. McManus
Genre: Ungdomsroman
Sider: 368
Oversat af: Dorthe Hjort Jensen
Forlag: CarlsenPuls
Udgivelsesdato: 19. februar 2019

DUO stjerner III

 

 


Tak til CarlsenPuls for anmeldereksemplaret

Jeg synes, bogen var god, men jeg havde nok desværre sat mine forventninger lidt for højt.

streg

Resumé

Echo Ridge er en lille by. En lille by som Ellery aldrig før har været i, men kun hørt om. Det var den by, hvor hendes moster forsvandt, og hvor Ellery og hendes bror nu skal bo sammen med deres bedstemor, som de knap nok kender, indtil deres mor kommer til hægterne igen. Byen gemmer på en masse hemmeligheder og byen er fyldt med trusler om, at homecoming bliver lige så farlig som for 5 år siden. Ellery kender også selv alt til hemmeligheder, og hun elsker at efterforske dem. Derfor er Echo Ridge lige en by for Ellery, men det kan også være farligt med mange hemmeligheder, og i Echo Ridge er det bedst at holde dem for sig selv.

streg

Anmeldelse

Jeg var meget spændt på at læse den efter at have læst ’En af os lyver’, som jeg blev rigtig fanget af, fordi jeg synes, at det var en ny og unik måde at læse en thriller bog, som havde en masse fede elementer over sig. Så det var jeg selvfølgelige spændt på, om dette også kunne gøre sig gældende for ’Echo Ridge’, og derfor var mine forventninger nok sat en smule højt, fordi jeg blev nok egentligt lidt skuffet desværre.

Lad mig lige slå helt fast: jeg synes, det var en god bog. Grunden til at jeg blev skuffet, var fordi jeg synes at både handlingen, personerne og genren har vi set så mange gange før, at jeg ikke rigtig blev overrasket eller fik en ”aha, ej hvor fedt”. Jeg synes på en måde, at det hele var lidt forudsigeligt.

Jeg kunne godt lide personerne, som vi mødte, men jeg blev heller ikke fanget vildt meget af dem på sådan en måde, at jeg bare ikke kunne slippe bogen, eller at jeg bare sad og heppede med dem undervejs. Jeg ville faktisk gerne have hørt lidt mere til Erza. Det tror jeg kunne have været ret fedt og få hans tanker med. Vi følger primært Ellery og Malcom. Men jeg synes, at tingene var bestemt lidt på forhånd angående personerne. Her tænker jeg på hvilke tanker, følelser og handlinger som de havde, fordi jeg følte, at jeg havde set det hele før.

Men alligevel kan man heller ikke komme uden om, at jeg synes Karen M. McManus skriver godt. Jeg synes alligevel det sprog, som hun vælger at bruge, henvender sig rigtig godt til hendes målgruppe, og derfor vil jeg helt sikkert også glæde mig til at læse mere fra hende i fremtiden.

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code