“Efterår” af Ali Smith

Efterår

Originaltitel: Autumn
Forfatter: Ali Smith
Oversat af: Ninna Brenøe
Genre: Roman
Forlag: Gyldendal
Sider: 289
Udgivelsesdato: 23. august 2018

DUO stjerner III

 

 

 

 

 

 

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplaret.

’Efterår’ er en relevant og velskrevet bog, der giver et interessant syn på Storbritannien efter Brexit – og så meget mere.

s

Resumé

Efteråret 2016.
Daniel sover dybt på et plejehjem, og drømmer om en strand, og en frakke af blade. Elisabeth besøger ham hver uge med en ny bog. De har kendt hinanden siden Elisabeth var barn, men selv dengang var Daniel en gammel mand. Han lærte hende om kunst og litteratur og hendes egen fantasi. Elisabeths mor skal være med i et antikprogram på TV. Elisabeth skal have lavet nyt pas.
Hegn bliver sat op. Grænser bliver markeret. Folk bliver vredere.
’Efterår’ er en fortælling om Storbritannien efter Brexit, om grænser, om familie, og om et splittet land.

s

Anmeldelse

’Efterår’ af Ali Smith er en lidt sær bog, og ikke rigtigt som noget, jeg før har læst. Det tog mig lidt tid at blive fanget af historien, fordi bogens første kapitler er præget af meget sære scener, hvor man ikke helt er klar over, hvad der sker i historien, eller hvem karaktererne er. ’Efterår’ var ikke en bog, jeg fløj igennem. Det er en lidt mærkelig blanding af samfundskritik, en historie om en familie, en historie om en gammel mand og en ung kvinde, og en masse snak om kunst og litteratur. For mig var det en bog, hvor jeg hele tiden var nødt til at spekulere over, hvad formålet med den scene, jeg lige havde læst, var.

Vi følger et broget sæt af karakterer. En flippet børnestjerne fra 60’erne. En mor, der er vild med et antikshow i TV, rasende på udkommet af valget og de nu meget virkelige grænser. En datter, der forsøger at få fornyet sit pas, har studeret kunsthistorie, og har været dybt fascineret af sin nabo siden hun var barn. Naboen, en ældgammel mand med en interessant og mystisk historie, og et endnu mere interessant og fantasifuldt syn på verden og livet. Karaktererne er, hvad driver handlingen i ’Efterår’. Der sker ikke specielt meget i bogen, men man lægger ikke mærke til det, for hver karakter er en historie i sig selv. De er hver især flettet elegant ind i historien, og er unikke personligheder, samtidigt med, at de er genkendelige.

Bogen er som sagt ikke specielt rig på handling. For eksempel er der adskillige scener, hvor Elisabeth blot står ved en disk, og diskuterer om hendes pasbillede er godt nok. ’Efterår’ er den slags bog, der er umulig at spoile, fordi det er ikke fordi, handlingen bygger op imod noget – det er mere som en serie af begivenheder, der beskriver et større emne: Et splittet land. Alligevel er handlingen aldrig kedelig, og selvom bogens tempo blev sat ned af den sparsomme spænding, passede det egentlig historien meget godt.

’Efterår’ er skrevet utroligt godt. Ali Smith formår, uden store ord eller lange metaforer, at opsætte scener, eller bare sætninger, der rammer lige hvor de skal. Det er virkelig dette, der kæder hele bogen sammen, og får selv de særeste dele af bogen til at passe lige ind.

Jeg kan ikke andet end at anbefale ’Efterår’. Den prøver at vise de konsekvenser, Brexit kan få for Storbritannien, og så viser den også de konsekvenser og følelser, den kan skabe for almindelige borgere. Selvom bogen kun fylder lidt under 300 sider, er den lidt af en mundfuld. Især igennem de første par kapitler skulle jeg i hvert fald lige bide tænderne sammen. Det er den slags bog, der bliver bedre, jo mere tid, man får til at tænke over den.

s

Skrevet af Frida Toudal


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code