“Eliten” af Kiera Cass

Eliten

Original titel: The Elite
Forfatter: Kiera Cass
Serie: The Selection
Genre: Ungdomsbog, serie
Oversat af: Sarah Feddersen Thomsen
Sider: 410
Forlag: Tellerup
Udkom: 29. oktober 2014

DUO stjerner III

 

 

Serien forsætter i den samme fantastiske ånd, og jeg blev endnu engang imponeret over forfatterens sans for detaljer og måden at beskrive hovedpersonens dilemma og følelser.

streg

Resumé

America Singer er forsat med i udvælgelsen. Feltet er svunget ind og der er nu kun få piger tilbage i kampen om Maxons kærlighed. De tilhører nu Eliten. America er forsat meget forvirret over sine følelser overfor Maxon, fremtiden som prinsesse og Aspen. Mens tankerne bliver ved med at flyve rundt i hovedet på hende, og hun endelig føler at hun er sikker, vælter hele hendes tilværelse på slottet og America skal igen tænke sig godt om i forhold til hvad hun ønsker sig. Alt i mens tankerne raser i Americas hoved, rykker oprørerne tættere og tættere på.

streg

Anmeldelse

Igen giver Kiara Cass os en fantastisk bog med ’Eliten’. Jeg synes virkelig den var god og levede op til mine forventninger, som den første havde givet mig. Det tog mig ikke særlig lang tid at læse ’Eliten’, fordi der simpelthen sker noget hele tiden, som man bare skal følge med i, og dette er på trods af at man i selve historien ikke kommer tættere på en afgørelse omkring udvælgelsen.

Jeg kunne rigtig godt lide tempoet i bogen, fordi der sker virkelig noget, og Kiera Cass formåede at få mig til at leve mig virkelig godt ind i historien og hovedpersonerne. Jeg kan forsat rigtig godt lide America. Hun er viljestærk, og hendes til tider omvæltende følelser, kunne jeg også identificere mig med.

Til trods for det, gav hun mig dog indimellem lystne til at råbe af hende, fordi hun hele tiden skifter mening, og ikke kan bestemme sig. Hvis jeg sætter mig i hendes sted, kan jeg sagtens forstå hendes store dilemma, og måske ville jeg ikke selv være bedre til at beslutte mig, hvis det var mig der var i hendes situation.

Jeg synes virkelig godt om det univers, som Kiara Cass får skabt, og jeg kunne sagtens forstille de steder der bliver beskrevet undervejs, og det gjorde det rigtig let at leve mig ind i universet. Jeg synes dog at ’Eliten’ er noget mere barsk og voldsom end ’Udvælgelsen’, og jeg var godt nok bekymret for America’s sikkerhed indimellem med hendes hemmeligheder.

Da jeg var færdig med bogen, var jeg utrolig splittet over, hvordan jeg synes historien skal slutte, selvom jeg slet ikke er færdig med dette univers endnu! Jeg er blevet klogere efter ’Eliten’, men sidder stadig med en masse spørgsmål, som jeg mangler afklaring på, som forhåbentlig kommer i den næste bog.

Derfor er der kun tilbage at sige, at jeg slet ikke kan vente med at den tredje bog bliver oversat, så jeg kan finde ud af hvad der nu kommer til at ske. En ting som jeg også lige vil fremhæve til sidst, er de utrolig flotte forsideillustrationer, som gør at bøgerne ser så flotte ud på bogreolen!

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code