“Elskov om eftermiddagen” af Lisa Kleypas

Elskov om eftermiddagen

Original titel: Love in the Afternoon
Forfatter: Lisa Kleypas
Serie: Hathaway 
Genre: Historisk romance, erotik
Sider: 352
Oversat af: Signe Lyng
Forlag: Pretty Ink
Udgivelsesdato: 28. september 2017

DUO 6 stjerner

 

 

 


Tak til Pretty Ink for anmeldereksemplaret

Jeg havde bare lyst til at græde over, at det nu er slut. Jeg elsker Lisa Kleypas og den verden hun har lukket mig ind i. Serien bliver afsluttet helt perfekt med Beatrix.

streg

Resumé

Beatrix elsker dyr og hun elsker især at hjælpe alle dyr, som enten er herreløse eller som er kommet til skade. Så da hun en dag får chancen for at hjælpe Kaptajn Christopher Phelan, som hendes veninde har flirtet med, griber hun den, selvom at hun ikke kan lide ham, da hun har kun en opfattelse af ham – nemlig at han er den mest arrogante mand i verden. Hun fornemmer dog hurtigt hans smerte i gennem brevene, som han sender til hendes veninde, og hun kan ikke lade være med at svare, indtil den dag det er gået for vidt. Hun er forelsket i en soldat, som elsker hendes veninde. Men hvordan skal det gå, når Kaptajn Christopher Phelan vender hjem, og finder ud af hvordan virkeligheden rigtig er? Problemet er bare, at soldaten der tog afsted, ikke er den samme, som vender hjem.

streg

Anmeldelse

Øv at det nu er slut, fordi hold nu op, hvor er det en fantastisk serie, som Lisa Kleypas har fået skabt. Jeg elsker universet og den vidunderlige verden, som man bliver lukket ind i. Jeg kan rigtig godt lide denne genre, denne historiske kærlighedsroman. Det er helt sikkert noget, som tiltaler mig, og som jeg gerne vil læse mere af, og jeg håber også, at vi får lov til at læse meget mere fra forfatteren Lisa Kleypas, fordi hun har en rigtig fin skrivestil, som virkelig fanger mig, og som formår at få mig helt ind i den ”gamle” stil.

Vi har fået lov til at følge alle søskende, som har fundet kærligheden og i baggrunden har Beatrix altid været der, og helt fra starten har jeg elsket hende, især på grund af hendes livlige og elskværdige sjæl, som har et meget stærkt forhold til dyrene, som hun møder. Det var rigtig rart, og jeg havde virkelig glædet mig til at få hendes historie, fordi det er helt sikkert ikke hvem som helst, som ville få lov til at være sammen med Beatrix. Jeg kan rigtig godt lide at serien slutter af med hendes historie, fordi det er helt sikkert også med til at fuldende det hele.

Man følger hovedsageligt Beatrix i hendes oplevelser og tanker. Dog får an engang imellem lov til at få et indblik i Christopher, og det synes jeg fungerede rigtig godt, at man også får en side af ham. I starten fremgår det tydeligt, at han ikke er en særlig rar person, og han er ikke særlig venlig mod Beatrix, så allerede der, er han nede på point. Men det at læseren får indblik i ham, gør også at man tydeligt kan mærke en forandring i ham, og at han er blevet meget præget af sine oplevelser i krigen. På den måde endte jeg også med at kunne lide ham, og synes at han passer godt sammen med Beatrix.

Som sædvanligt sker der en masse ting i ’Elskov om eftermiddagen’. Jeg kunne meget godt lide, at vi får et indblik i en krig, som finder sted i tiden og hvordan det påvirker dem, som er fanget i den, både på fronten og når man er kommet hjem. Det var rigtig spændende, og jeg slugte bogen råt, hvilket betød at den var alt for hurtigt færdig. Jeg kan kun med hele mit hjerte anbefale ’Elskov om eftermiddagen’ og alle Lisa Kleypas’ bøger i serien, fordi hun formår at gøre så hver bog, er en helt speciel læseoplevelse.

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code