“En af os lyver” af Karen M. McManus

en af os lyver

Originaltitel: One of Us is Lying
Forfatter: Karen M. McManus
Genre: Ungdomsroman
Sider: 393
Oversat af: Dorthe Hjort Jensen
Forlag: CarlsenPuls
Udgivelsesdato: 9. januar 2018

DUO 6 stjerner

 

 


Tak til CarlsenPuls for anmeldereksemplaret.

Jeg blev hurtigt opslugt af handlingen, der udspillede sig i ’En af os lyver’. Den var intens, mystisk, virkelig spændende og jeg kunne slet ikke slippe den!

streg

Resumé

Under en eftersidning sker en grusom og mystisk dødsfald. Fem meget forskellige typer er til eftersidning sammen, da den ene pludselig falder om, og indenfor meget kort tid, udvikler det så dramatisk, da ingen kan finde en adrenalinpen til at stoppe hans anfald. Alle er meget rystede ovenpå den voldsomme oplevelse, men inden de får set sig om, er de pludselig under mistanke for at have myrdet ham. Han havde nemlig en app, hvor han afslørede hemmeligheder om andre, og netop den dag, ville han have offentliggjort hemmeligheder om de fire andre, der var også var til eftersidning.

streg

Anmeldelse

Jeg havde ikke de højeste forventninger til ’En af os lyver’, selvom det lød til at være en spændende og interessant bog. Men det er godt nok noget tid siden, at jeg er blevet så hurtigt opslugt af en bog, og bare måtte læse den i et hug. Den måde den er bygget op på, gør at spændingen er høj hele vejen igennem. Vi skifter mellem at høre fra de fire forskellige hovedpersoner, så man er hele tiden lige der, hvor der sker noget!

Det fungerede virkelig godt, og sammen med at der stod, hvilken synsvinkel vi fik historien fra i det efterfølgende afsnit, var det også dateret med dato og tid, så man kunne følge med i, hvor lang tid der går mellem hver af de afsløringer, der kommer frem i lyset. De fire personer passer også meget godt til de stereotyper, der er på en skole, og det gjorde hele historien mere autentisk og interessant.

Jeg er helt vild med plottet i ’En af os lyver’ og er samtidig lidt skræmt over, hvordan hele historien ender, da man endelig finder ud af, hvordan det hele hænger sammen. På en måde minder det lidt om ’Gossip Girl’ og ’Døde piger lyver ikke’, fordi Simon, som er drengen der dør, har denne app, hvor han poster de hemmeligheder, de andre går rundt med, sammen med at efter hans død, spøger der stadig mange ting i baggrunden.
’En af os lyver’ var også virkelig nem at læse, og jeg syntes nærmest at siderne vendte sig til, da jeg bare var så ivrig og besat efter at opklare, hvordan det hele hang sammen til sidst.

Det er helt sikkert en bog, jeg kan anbefale til alle, og selvom den endelig sandhed skræmte mig lidt, så synes jeg netop også det er en vigtig bog, da den forhåbentlig også kan være en øjenåbner for mange, og gøre gavn til andre. Den fik i hvert fald mine tanker i gang, og har helt sikkert sat sine spor hos mig.

streg

AM DUO

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code