“En fortælling om sangfugle og slanger” af Suzanne Collins

En fortælling om sangfugle og slanger

Original titel: The Ballad of Songbirds and Snakes
Forfatter: Suzanne Collins
Genre: Ungdomsbog, fantasy
Oversat af: Sara Ejersbo
Sider: 540
Forlag: Gyldendal
Udgivelsesdato: 19. maj 2020

 

 


Tak til Gyldendal for anmeldereksemplaret

Det var med blandede følelser at jeg gik i gang med ’En fortælling om sangfugle og slanger’, da jeg var usikker på, om bogen bare var skrevet for at presse flere penge ud af universet eller om det gav mig mere.
streg

Resumé

Det tiende Dødsspil skal snart gå i gang, men i år skal der ske noget nyt. De dygtigste elever i Capitol skal være mentor for sonerne fra de forskellige distrikter. Den 18-årige Coriolanus Snow er blandt de 24, og det er samtidig en opgave som vil have afgørende betydning for hans fremtid. Hans engang så mægtige familie har mistet alt, og han gør alt for at holde facaden oppe. Hvis han vinder med sin soner i spillet, kan han få respekten tilbage og sikre sin families overlevelse. Det bliver bare ikke så let, da han får pigen fra Distrikt 12, som er den, hvor oddsene er dårligst.

streg

Anmeldelse

Jeg synes altid det er svært, når der kommer en ny bog om et univers, der egentlig er afsluttet. Nogle gange kan det godt føles som om, at man gør det for at presse flere penge ud af en succes, men andre gange kan det faktisk være en god idé og til glæde for fansene. Her synes jeg dog, jeg er lidt splittet, selvom jeg har fået et større indblik i, hvorfor Snow bliver som han gør.

Det tog mig ret lang tid at komme igennem bogen, og længere tid end jeg normalt bruger på en bog. Jeg kan ikke lige finde ud af, om det var fordi det er tungt univers, eller fordi jeg bare ikke var nok fanget, men det har nok været en kombination. Selvfølgelig var jeg lidt nysgerrig på, hvad der ville ske med Snow, men interessen var ikke særlig stor, da jeg allerede vidste, hvordan han ville ende.

Der kommer dog nye elementer til universet, og man finder ud af, hvordan det skete at spillet udviklede sig. Men jeg synes måske det var lidt for gennemskueligt, at det igen var den kvindelige soner fra Distrikt 12, der ville have den afgørende rolle. Dog kan det være, at det er derfor at Snow har et ekstra horn i siden på Katniss, fordi det minder ham om sin fortid, men alligevel skuffede det mig lidt.

Jeg tror, at ’En fortælling om sangfugle og slanger’ vil falde i god jord hos dem, der gerne vil nørde mere i universet, men til dem der elskede de første tre bøger og følte, at vi havde sagt farvel der, vil måske sidde tilbage med samme følelser som jeg gør.

streg

AM DUO

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code