“En pikant handel” af Lisa Kleypas

en pikant handel

Original titel: Worth any Price
Forfatter: Lisa Kleypas
Oversat af: Lisbet Kjær Johansen
Serie: Bow Street Runners
Genre: Skønlitteratur
Sider: 320
Forlag: Flamingo
Udgivelsesdato: 17. september 2020

 

 


Tak til Flamingo for anmeldereksemplaret.

Det var fantastisk at være tilbage i Lisa Kleypas univers, og man vil altid gerne have mere, når man har vendt den sidste side.

streg

Resumé

Bow street agent Nick Gentry har fået til opgave at opspore en forsvundet ung kvinde. Han tænker, det er nemt at løse, men indser at det ikke bliver nemt, da han møder Charlotte Howard. Hun er nemlig parat til at undgå et arrangeret ægteskab med alle midler. Den modige kvinde vækker noget i Nick, og han bliver nødt til at lære hende bedre at kende og redde hende fra ægteskabet. Men han finder også ud af, at der skal mere til at vinde hendes hjerte. Charlotte lærer også mere og mere om den mand, hun er ved at forelske sig i, nemlig at han har en del hemmeligheder.

streg

Anmeldelse

Jeg glæder mig altid til at læse en bog fra Lisa Kleypas, fordi jeg ved egentligt altid ved, hvad jeg får, og jeg bliver aldrig skuffet. Det værste ved det hele er, at man altid får læst bogen alt for hurtigt færdigt. Universet er bare super fint med den gamle vibe om etiketten og smukke kjoler og kærligheden. Det er nemt at komme ind i tiden, og jeg bliver hurtigt revet med. Vi kendte den ene af vores hovedpersoner, og jeg var meget spændt på at komme tættere på hans historie.

Jeg blev hurtigt fanget af Nick Gentrys personlighed og hans historie. Man kunne tydeligt mærke hans følelser, som han lægger meget låg på, hvor han yderligere sætter sit eget låg ovenpå. Det var meget dejligt at få et indblik i ham og se ham udvikle sig gennem bogen. Jeg var ret vild med Charlotte hele vejen igennem. Hun havde ben i næsen og var nem at realisere sig selv med og virkede meget virkelighedstro.

Vi kommer jo ikke udenom, at Lisa Kleypas bøger er meget ens, og man ved, hvad man kan forvente, altså en stor kærlighedshistorie. I denne bog kunne jeg ret godt lide at kærligheden ikke skal betvivles alt for meget ved begge vores hovedpersoner. Den kommer ret naturligt for særligt en af vores hovedpersoner, og det synes jeg var rigtig fint, fordi det viser at kemien, som man kan mærke mellem dem, kom vildt godt til udtryk.

Jeg kan altid anbefale Lisa Kleypas bøger, og denne bog er ingen undtagelse. Jeg vil bare have mere og mere, fordi jeg ved, at hvis jeg er nede i et læsehul, så skal jeg bare tage fat i en af hendes bøger.

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code