“En sidste ferie” af Michael Zadoorian

en sidste ferie

Original titel: The Leisure Seeker
Forfatter: Michael Zadoorian
Oversat af: Nikolaj Kvistgaard Johansen
Genre: Skønlitteratur
Sider: 272
Forlag: HarperCollins Nordic

Udgivelsesdato: 4. juli 2017

 

 

 

Tak til HarperCollins Nordic for anmeldereksemplaret

Et ældre ægtepars roadtrip igennem USA, deres minder og deres kærlighed.

streg

Resumé

Ella og John har været et par i flere årtier og haft et vidunderligt liv sammen. Nu er de begge over firs år og har fået konstateret kræft og Alzheimer. Ella beslutter, at de skal på en sidste ferie sammen, inden Johns hukommelse er helt væk. Hun pakker derfor autocamperen, og så flygter de fra læger og bekymrede børn. Igennem turen går det op for Ella, at det er hende, som skal vælge hvordan deres historie ender.

streg

Anmeldelse

Dem som er fan af Lisa Genovas ’Stadig Alice’, skulle man tro ville være vilde med den her bog, da du får vinklen fra en person, som kender en der har Alzheimer. Du har læst om hvordan det er at have Alzheimer, nu kunne du læse om en, som ser på fra sidelinjen. Man skulle virkelig tro, at det ville have været perfekt. Desværre er det ikke sagen.

’En sidste ferie’ tegner til at være en romantisk, morsom og trist bog om et ældre par, hvis liv er ved at være forbi på hver deres måde. Men der er ikke specielt meget af grine af, romantikken er mildt til stede, ikke nok til at man kan mærke de mange årtiers ægteskab, og de fleste vil nok græde mere over de få minutter, det tager Bambis mor at dø, end de ville have gjort igennem de 272 sider, som ’En sidste ferie’ består af.

Ella, hovedpersonen, ser tilbage på de år hun har haft med sin mand John, bl.a. ved at hun ser et lysbillede show sammen med ham og andre. I teorien ville det havde været en rigtig fin måde, at få hende til at reflektere tilbage på deres tidlige år, men forfatteren skøjter bare hen over det. Der kommer ingen åbenbaring eller smuk kærlighedserklæring. Man får ikke mere end et par sætninger, før hun er gået videre i tankestrømmen, så man kommer aldrig ind under huden hos hende. Man mærker ikke hvordan det virkelig er at være hende.

Michael Zadoorian har dog valgt at skrive bogen i et meget lettilgængeligt sprog, hvilket gør at bogen kan læses af flere målgrupper, især også da bogen ej heller kom ind på helt voksne emner eller tragiske begivenheder, men fortsætter med at skøjte hen over diverse scenarier. Han formår dog at komme med et smukt citat på den sidste side, som fint slutter bogen af. Hvis han dog bare havde gjort det hele vejen igennem, så kunne han havde fået mere end 2 ½ stjerne.

streg

Skrevet af Ida Marie Mortensen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code