“En uimodståelig udfordring” af Tessa Dare

Originaltitel: The Governess Game
Forfatter: Tessa Dare
Serie: Lundefulde løfter
Forlag: Flamingo
Genre: Skønlitteratur, Romantik
Sider: 368
Udgivelsesdato: 10. juni 2021

 

 

 


Tak til Flamingo for anmeldereksemplaret.

Vi fortsætter med Tessa Dares serie “Lunefulde Løfter”.

streg

Bagsidetekst

Alexandra Mountbatten er noget så usædvanligt som en kvinde med en profession; hun stiller urene hos folk, så de går korrekt. Og det er netop med dette formål, at hun indfinder sig hos den notoriske skørtejæger og hertug Chase Reynard. Det er bestemt ikke for at søge stillingen som guvernante for de to uopdragne piger, han er værge for. Pigerne har dog en særlig evne til at få guvernanter til at søge ansættelse andre steder, så Chase er desperat – og ikke ét sekund i tvivl om, at den viljestærke Alexandra er den rette kvinde til jobbet.

Og da en uforudset hændelse vender op og ned på Alexandras planer, har hun ingen andre muligheder end modstræbende at sige ja.Som de lærer hinanden at kende, går det op for Alexandra, at Chase er meget mere end den håbløse tølper, han er i alle andres øjne – og Chase må sande, at Alexandra meget vel kunne være den kvinde, der giver ham lyst til for alvor at ændre sig… Men hvordan skal hun kunne tro på, at han virkelig kan ændre sig, hvis han ikke engang selv er overbevist om det?

streg

Anmeldelse

Jeg kan rigtigt godt lide Tessa Dare skrivemåde. Jeg vil ikke sammenligne hende til de andre store forfatteren, som har lagt deres hånd på den historiske genre, fordi jeg synes hun bringer lidt andet til genren. Jeg synes, man er fanget hele vejen igennem og særligt i denne bog har hun fået skabt et rigtig fedt element i form af personerne. Jeg havde lyst til at læse videre hele vejen igennem.

Jeg kunne godt lide Alexandra, fordi hun er sin egen. Hun er en rigtig nørd, og det er ret fedt og fungerer rigtig godt. Chase er bestemt også noget for sig selv med sit humoristiske, men følsomme hjerte, som ligner en der tager let på det hele. Men han rummer meget mere end, hvad man lige regner med. Med ham følger der også 2 børn, som virkelig bringer et godt element i bogen og giver noget humør og nogle andre følelser hurtigt.

Jeg kunne rigtig godt lide kemien mellem alle personerne, som vi møder. De fungerer godt mellem Alexandra og Chase, samt mellem Alexandra og børnene. De har nogle sjove forestillinger og lege som bringer et sjovt element med i bogen også. Den er letlæselig, og man er hurtigt igennem og ville egentligt bare gerne have haft mere. Jeg glæder mig allerede til at læse den sidste bog i serie.

streg

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *